Den negative madspiral

“Man forstår ikke man er fanget i den negative spiral, før man er kommet ud på den anden side

Av!

Denne sætning kom fra en af mine klienter, der i går afsluttede et forløb hos mig. Da hun startede hos mig, var hun et stort mentalt rod. Hun havde så længe hun kunne huske følt sig for tyk. Hun havde været igennem hele slankemøllen:

Spist slankepiller, været på juicekur, detoxkur, clean living, diætist, personlig træning, slanke bootcamps, “tab dig 4 kilo på 2 uger” … you know the deal.

Hun var dog ikke blevet slankere – kun mere forvirret. Hun havde til gengæld udviklet en masse dårlige spisemønstre som b.la.:

  • et enten/eller forhold til mad, hvor hun levede ekstremt sundt den ene dag og slap tøjlerne totalt den næste.

  • at hun belønnede sig selv med usundt, når hun havde spist “rigtigt”.

  • at hun straffede sig selv med ekstrem sund mad og overtræning, når vægten stod stille eller gik opad.

  • at hun ikke længere kunne mærke sig selv, sin krop, sin sult eller mæthed.

  • at hun altid forhandlede med sig selv om, hvorvidt hun skulle spise eller ej.

  • at hun spiste på følelser.

  • at hun hadede sig selv og sin krop, og at det forhindrede hende i at leve det liv, hun altid havde drømt om.

Hun vidste, at der skulle noget nyt til, hvis hun skulle tabe sig. Og hun vidste, at de metoder, hun havde taget i brug ikke havde hjulpet hende. Hun vidste bare ikke, hvad hun skulle gøre, og derfor ringede hun til mig.

Hvad vil du gøre anderledes denne gang?

Og se … lige her midt i hendes historie begyndte mine alarmklokker at ringe. For ser du. Man kan godt blive afhængig af kure og eksperter. Man kan meget nemt blive lokket til at jagte den lykke som kurene højthelligt lover, at de kan give dig. Og så kan man leve et helt liv, hvor man hopper fra den ene kur til den anden – og aldrig bliver klogere på sig selv og sine mønstre. Og derfor spurgte jeg hende:

Hvad vil du gøre anderledes denne gang? 

Er du villig til at gøre det, der skal til?

Som vi gør én ting, gør vi alle ting

Denne, i øvrigt meget dejlige pige, havde for længst lagt ansvaret over i andres hænder. Det gjaldt ikke kun på mad og slankeområdet. Det gjaldt også på andre områder af hendes liv. Når noget blev svært placerede hun sig selv i en offerrolle og forventede, at andre skulle løse problemerne for hende.

Og se, dette mønster havde hun ikke set. Det blev game changing for hende, at opdage, hvordan hendes spisemønster var et spejl på, hvordan hun levede sit liv generelt.

Hvad dit spisemønster siger om dig

Dit spisemønster gemmer ofte på et underliggende mønster. Derfor kan arbejdet med dine spisemønstre ikke stå alene i rejsen mod dit vægttab.

Du bliver nødt at til at arbejde med dig selv og din måde at være i verden på, hvis du skal knække koden at blive en sundere udgave af dig selv.

Designcoach

Designcoach by Angela Lund is a dedicated design agency specializing in creative web design and brand identity.

designcoach.dk
Previous
Previous

Derfor sniger kiloene sig på, selvom du spiser sundt

Next
Next

Fra indre kaos til madro