Opbygning og moduler Madmentoruddannelsen

 

Det bedste fra begge verdener…

Nu har vi gjort det lettere for dig at tage Madmentoruddannelsen. Vi har nemlig tilrettelagt Madmentoruddannelsen således, at du vil modtage undervisning i en kombination er både fysisk møde i København og online på Zoom.

Madmentoruddannelsen består i alt af 5 moduler af 2+1 dages varighed. Vi mødes fysisk i København, de første to dage. Den tredje dag mødes vi allesammen online på Zoom.

De fysiske møder ligger altid i en weekend fra 9-16. Onlinedagene altid på en fredag fra 9-16.

Har du slet ikke mulighed for at komme til København, så kan du deltage alle tre dage online, når vi streamer undervisningen fra København.

Herunder kan du se datoer og tidspunkter for næste hold.


Sæt datoen i kalenderen

 

MODUL 1

ALLE DAGE ER KL. 9-16

DATO:
LØRDAG D. 21/3 2026
SØNDAG D. 22/3 2026
(KØBENHAVN)
&
FREDAG. D. 27/3 2026 (ONLINE)

TILMELD DIG VED AT KLIKKE HER

 

Dig som Madmentor - coach, rådgiver og mentor

Du får et klart billede af rollen som coach, rådgiver og mentor - og hvordan du bruger de forskellige roller i dit arbejde

Du lærer Madmentor coachingmodellen, som sikrer, at du gør en forskel for folk der kæmper med et svært forhold til mad

Du lærer, hvordan du sætter langtidsholdbare mål, bryder forhindringer og lægger en klar plan med dine klienter - blot ved at stille de rigtige spørgsmål

Du lærer, hvordan du arbejder med vaner og vanebrud, og hvordan du gør klienten forandringsparat ved at arbejde med motivationspsykologi og ambivalens

Du lærer, hvordan mennesker kan sabotere deres egen sundhed, og hvordan du stopper selvsabotagen gennem arbejde med klientens mad-historie

Du finder dine unikke egenskaber som Madmentor, og ser hvordan dine personlige erfaringer, og eventuel faglige viden, kan være din styrke i dit arbejdsliv

Du bliver introduceret til kroppen som det bedste værktøj til at afsløre ubevidste mønstre.


MODUL 2

ALLE DAGE ER KL. 9-16

DATO:
LØRDAG D. 2/5 2026
SØNDAG D. 3/5 2026
(KØBENHAVN)
&
FREDAG. D. 15/5 2026 (ONLINE)

TILMELD DIG VED AT KLIKKE HER

 

Forstyrret spisning og spiseforstyrrelser – når sundt bliver til usundt

Du lærer, hvor grænsen går mellem sundt og usundt, normal- og unormal spisning, så du kan at spotte, hvornår der er tale om forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse

Vi sætter fokus på tvangsoverspisning (BED) og tvangsunderspisning og alle de forstyrrede måder at spise på der ligger ind imellem

Du lærer de dynamikker der udløser og vedligeholder forstyrret spisning og spiseforstyrrelser, og du lærer at bruge Madmentormodellen til enten at forebygge spiseforstyrrelser eller hjælpe klienten ud af et forstyrret spisemønster

Du lærer om mekanisk spisning, eksternalisering og spisedagbog, som evidensbaserede værktøjer, til vejen ud af en spiseforstyrrelse.

Og du lærer, hvad almindelige slankekure gør ved krop og sind, og hvad der skal til for at kunne arbejde med klientens ambivalens mellem ønsket om vægttab og madro.

Du lærer, hvordan klienten får fat i den bagvedliggende længsel, som klienten tror slankekuren opfylder, så klienten kan få et balanceret forhold til mad og foretage en reel forandring i sit liv


MODUL 3

ALLE DAGE ER KL. 9-16

DATO:
LØRDAG D. 13/6 2026
SØNDAG D. 14/6 2026
(KØBENHAVN)
&
FREDAG. D. 26/6 2026 (ONLINE)

TILMELD DIG VED AT KLIKKE HER

 

Kropsopfattelse og kropsaccept - mærk din krop og respekter din sult og mæthed

Du lærer, hvordan du arbejder med din klients negative kropsopfattelse i praksis

Du lærer hvad der kendetegner en positiv kropsopfattelse, og hvordan det påvirker klientens selvfølelse og måde at spise på

Du lærer, at kunne arbejde med værdier fremfor mål, når du skal arbejde med kropsopfattelse og hjælpe klienten af med kropskritik og selvhad. Du bliver undervist i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) som en metode til at hjælpe klienten ud af de fastlåste spisemønstre, der kan komme af kropskritiske tanker og følelser.

Du lærer hvordan man arbejder med kroppen og ikke imod den. Og hvordan man giver slip på ideen om, at kroppen skal holdes i stramme tøjler og kontrolleres med diverse slankekure og madregler

Du lærer, hvad der forstyrrer menneskers naturlige sult- og mæthedsregulering, og hvordan man kan lytte til kroppens signaler og genetablere den helt naturlige fornemmelse for sundhed

Du lærer, hvad intuitiv spisning er, og hvordan du kan guide dine klienter fra kontrol til frihed og mere fleksibilitet i maden.


MODUL 4

ALLE DAGE ER KL. 9-16

DATO:
LØRDAG D. 22/8 2026
SØNDAG D. 23/8 2026
(KØBENHAVN)
&
FREDAG. D. 4/9 2026 (ONLINE)

TILMELD DIG VED AT KLIKKE HER

 

Følelsesmæssig spisning - mærk dig selv og mærk dine følelser

Du får værktøjer til at stoppe med at spise på følelser, fordi det kan være dem, der styrer os, når vi spiser for meget eller for lidt eller forkert

Du lærer, hvordan følelser og tanker og spisning er tæt forbundet, og hvordan du kan opbygge din klients evne til at mærke følelser og imødekomme dem på andre, og mere selvkærlige, måder end med mad og/eller kontrol

Du bliver i stand til at arbejde med klientens motivation, så klienten kan bryde den følelsesmæssige kobling til mad og få et frit forhold til mad og følelser

Du lærer at bruge mindfulness, meditation og visualisering til at fremme en accepterende, ikke-dømmende og oplevelsesorienteret tilgang til tanker, følelser og adfærd

Du lærer Compassion Fokuseret Terapi (CFT), som du kan bruge til klienter der kæmper med at spise på svære følelser som f.eks. skam, vrede, sorg, frygt, panik eller stress. Og du lærer, hvordan dine klienter opnår større selvaccept, bedre selvværd og større kærlighed til sig selv.


MODUL 5

ALLE DAGE ER KL. 9-16

DATO:
LØRDAG D. 3/10 2026
SØNDAG D. 4/10 2026
(KØBENHAVN)
&
FREDAG. D. 23/10 2026 (ONLINE)

TILMELD DIG VED AT KLIKKE HER

 

Vægtproblematikker og medicinsk vægttab - fra teori til praksis
+
Sådan får du klienter og skaber en sund forretning

Du bliver undervist i kompleksiteten i overvægt og vægttabsinterventioner ud fra den nyeste evidens indenfor området, så du som Madmentor kan arbejde med vægtproblematikker på et oplyst grundlag, og så du ikke gør mere skade end gavn

Du vil blive klædt på, så du kan oplyse dine klienter om fordele og ulemper ved slankemedicin, som f.eks. Wegovy

Du bliver i stand til at vejlede klienter, der er i overvejelsesfasen om slankemedicin, og du lærer, hvordan du kan arbejde med psykologien med klienter, der allerede er på slankemedicin

Du lærer, hvordan du bedst hjælper folk gennem en udtrapning af medicinen, så de undgår panik og tiltagende vægtøgning.

Desuden vil du blive undervist i, hvordan en Madmentor også kan arbejde med en vægtneutral tilgang til sundhed, til klienter der ikke vil på slankekur eller slankemedicin, men som gerne vil være sunde.

På modulet vil du samtidigt blive undervist i, hvordan du tiltrækker klienter gennem niche- og målgruppe arbejde, SOME og nyhedsbreve.

Du vil træne, hvordan du bevarer en professionel og samtidig empatisk og lyttende tilgang til dine klienter, så du støtter dem bedst i deres rejse mod mere sundhed, vægttab, vægtøgning og/eller et normalt forhold til mad og krop.

Med udgangspunkt i din egen Madmentor-rejse, kigger vi fremad, så du kan gå direkte ud og skabe dig et rigt og givende arbejdsliv eller dit nye liv med mad, krop og vægt.


CERTIFICERING

DATO: 23. OKTOBER 2026

FREDAG: KL.: 9-16 (ONLINE)

TILMELD DIG VED AT KLIKKE
HER

Afslutning


Certificeringen består af en mundtlig fremlæggelse af Madmentormetoderne og en gennemførsel af en klientsamtale med en medstuderende.

Vi fejrer din nye Madmentortitel med uddeling af Madmentor beviser – og en fælles afslutningsfest.


 
  • ”Jeg deltog på Madmentoruddannelsen online forløbet, og det passede helt perfekt da jeg bor i udlandet og derfor kunne deltage. Alt foregik digitalt med undervisning, supervision og træning i studiegrupperne. Jeg følte ikke på noget tidspunk, at jeg stod alene, da teamet omkring Madmentoruddannelsen altid var nemme at kontakte og fantastisk hjælpsomme via en facebook gruppe, som alle os studerende brugte flittigt til support, sparring og deling af informationer.

    Hele forløbet har været en fantastisk udviklingsrejse, både personligt og professionelt. Måske var jeg lidt skeptisk inden starten på, hvordan online kunne bringe os tæt sammen med mange af de intense emner, vi går igennem. Men det behøvede jeg slet ikke at være. Der var tæthed og nærvær igennem hele forløbet fra dag 1 og som reflekterer kernen af hele denne fantastiske uddannelse. Jeg er så taknemmelig for alle de værktøjer, jeg nu har med mig og alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt på forløbet, og for Marie som har sat en helt fantastiske uddannelse sammen, som jeg så stærkt tror på kan hjælpe så mange mennesker. Jeg kan varmt anbefale Madmentoruddannelsen”

    - Anni Bush, certificeret Madmentor

  • ”Madmentoruddannelsen har efterladt sig dybe spor i mig, som jeg for altid vil være taknemmelig for. Jeg troede jeg tog mig rimeligt godt af mig selv, kendte mig selv, accepterede mig selv. Men det er først nu, at jeg reelt tager vare på hele mig. Også de sider jeg er mindre stolt af. De svære følelser. De sider jeg helst vil gemme væk. De ting jeg skammer mig over. Jeg forstår nu vigtigheden af at mærke og tillade mine følelser. Tidligere “peptalkede” jeg mig selv til større rummelighed, glæde og taknemmelighed, når jeg mærkede de svære følelser. I dag mærker jeg i stedet følelserne, tillader dem og spørger mig selv, hvad jeg har brug for, når jeg har det sådan. Nogen gange imødekommer jeg det - andre gange fordufter den svære følelse ganske enkelt, fordi jeg ikke yder modstand på den.

    Gennem uddannelsen har jeg endelig lært ægte selvomsorg. Og nej - selvomsorg er ikke egoistisk. Har man styr på selvomsorgen, har man så meget mere at byde andre mennesker - og så er man jo faktisk alt andet end egoistisk. Jeg tog uddannelsen online. For mig var det en kæmpe fordel og afgørende for, at jeg kunne få det til at gå op. Og ja - så måtte jeg “nøjes” med online. Men der var på ingen måde tale om at nøjes. Der var dynamik, nærvær og nye venskaber mellem os studerende. Der var yoga, coaching og visualisering. Der var sparring, gåture i pauserne og madmeditation. Der var alt, bare ikke Corona, hotelregning og kørsel. Jeg gjorde det gerne igen”

    - Brigitte Reimer, certificeret Madmentor

  • ”Jeg var med på onlineversionen af Madmentoruddannelsen, og må indrømme, at jeg var spændt på, hvordan det var at uddanne sig online. Jeg håbede, at undervisningen kunne formidles ordentligt. Hvad hvis, jeg følte mig alene i processen bag computeren, og hvad gjorde jeg, hvis jeg havde spørgsmål til undervisningen. Det var spørgsmål jeg stillede mig selv, inden jeg tilmeldte mig.

    Men tanken om at skulle være så mange dage væk hjemmefra, virkede uoverskueligt, og jeg hoppede ud i det. Jeg har ikke fortrudt én eneste gang. Sikke en rejse – og så hjemmefra mit eget kontor.

    Online formatet fungerede bare super godt. Både undervisere og trænere gjorde meget ud af at variere undervisningen, så jeg ikke sad og blev træt og døsede hen. Det virtuelle undervisningsrum var et rigtig trygt og rummeligt rum med rig mulighed for at stille spørgsmål både i løbet af undervisningsdagene og imellem modulerne til både undervisere og mentortrænerne.

    Uddannelsen har udviklet mig personligt, og professionelt har jeg fået en masse brugbare og effektive redskaber, som jeg allerede er i gang med at implementere i min virksomhed.

    Madmentoruddannelsen er en fantastisk uddannelse som får min varmeste anbefaling”

    - Maj-Britt Sanders, certificeret Madmentor

  • “Jeg har fået en masse viden og indsigter om følelsesmæssig spisning, kropsopfattelse og compassion, som jeg nu er i stand til at gå ud og arbejde med. Jeg er gået fra at vide lidt, til at vide meget. Efter uddannelsen er jeg landet og har en helt ny ro. Det har været en kæmpe selvudvikling”.

    -Pernille, certificeret Madmentor

  • “At uddanne mig til Madmentor er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Det har givet mig en indsigt i, hvor store kræfter, der faktisk er på spil, når man kæmper med forstyrret spisning, negativ kropsopfattelse og dårligt selvværd. .

    Og så har uddannelsen været en kæmpe hjælp for mig på vejen ud af en spiseforstyrrelse”

    - Susanne, certificeret Madmentor

  • “Jeg er uddannet personlig træner, men følte, at jeg manglede noget mere for at kunne arbejde med mennesker som kæmper med kompleks overvægt og spiseforstyrrelser. Derfor er jeg så begejstret for Madmentoruddannelsen- for det får man virkelig her!” -

    Fie Friedrichsen, certificeret Madmentor

  • “Jeg lærer så meget om mig selv og min nye rolle som Madmentor. Jeg er dybt imponeret og taknemmelig over den omsorgsfulde og kærlige tilgang som gør mig modtagelig, top engageret og selvkærlig. Det har åbnet kanalerne til alle de ressourcer og styrker jeg allerede har, og nye jeg har fået”

    - certificeret Madmentor

  • “Fantastiske undervisere, mentorer, omgivelser, medstuderende og lækker mad. Jeg fik mange aha oplevelser om mad og følelser, hvilket har gjort Madmentoruddannelsen til en stor personlig rejse med megen kærlighed. Jeg har fået en tro på, at klienter faktisk godt kan hjælpes i den svære situation, de står i. Nu vil jeg ud og hjælpe”

    - Camilla, certificeret Madmentor

  • “Den uddannelse har ændret mit liv. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv”

    - Christina, certificeret Madmentor

  • “Fantastisk uddannelse der har givet stor viden og indsigter om forstyrret spisning. Et gavebord af dygtige undervisere, brugbare øvelser og AHA oplevelser - oversteg mine ellers høje forventninger. TAK”

    - Annika, certificeret Madmentor

Det siger de studerende…

“Jeg havde Københavns største slankebibliotek.

Jeg har lært mig selv at kende på en helt anden måde. Jeg har lært at stå ved mig selv og turde være i min krop. Jeg er ikke min krop".”

— KARINA REMMER, CERTIFICERET MADMENTOR
 
 

 “Find vej til at leve med hjertet forrest”