
Kursus for ledige
COACHING OG KONFLIKTHÅNDTERING
i et sundhedsfagligt perspektiv
Vil du..
Udvide dine muligheder til at arbejde med sundhed, trivsel, overvægt, undervægt, livsstilssygdomme, forstyrret spisning og forstyrret kropsopfattelse i et 360 graders perspektiv?
Have redskaberne til at arbejde med menneskers indre og ydre konflikter, når det gælder sundhed og livsstil?
Lære den coachende samtale, så du kan bryde dårlige vaner og opbygge nye sundere vaner?
Bruge værktøjerne på dig selv, så du optimerer din sundhed og dermed dine muligheder for at komme tilbage til arbejdsmarkedet i en stilling, der passer dig?
Så er kurset Coaching og Konflikthåndtering noget for dig
Kurset udbydes i samarbejde med Cphbusiness og Incento under lov om åben uddannelse.
På kurset får du..
Et statsanerkendt meritgivende fag fra Akademiuddannelsen i Ledelse
10 ECTS – point* ved bestået eksamen i Coaching og Konflikthåndtering
60 lektioner fordelt på seks uger med online-undervisning, så du kan være med fra hele landet
4 moduler á to dage fra kl. 9.00-15.00 + selvstudie og studiegrupper og eksamen
En levende undervisning, hvor vi kombinerer teori, praktisk træning og selvrefleksion
Ny forståelse for egne kompetencer og fundamentet for at påtage dig nye arbejdsopgaver
Indsigt i, hvilke indre og ydre konflikter der kan føre til usund livsstil og dårlig trivsel
En effektiv sundhedscoachende metode, der hjælper fagpersoner til at skabe vedvarende resultater på sundhedsområdet
Kendskab til forandringsprocesser herunder håndtering af ambivalens i relation til vaneændring
Mulighed for at opkvalificere dig til at blive Madmentor fra Madmentoruddannelsen – uddannelsen i sundhedspsykologi.
*ECTS-point er et internationalt pointsystem til meritoverførsel indenfor de videregående uddannelser. ECTS-point er som byggesten, som du kan sætte sammen til en hel uddannelse.
På kurset lærer du…
På kurset Coaching og Konflikthåndtering opnår du sundhedspsykologiske færdigheder, der gør dig attraktiv på hvilken som helst arbejdsplads, der arbejder med trivsel og/eller mental og fysisk sundhed
Du opnår viden om sundhedspsykologi, så du kan bruge dine nye kompetencer på nye arbejdsområder indenfor forebyggelse og behandling af usund livsstil
Du udbygger din viden, så du kan skabe endnu større værdi på en række sundhedskritiske områder
Du vil lære om motivationspsykologi, for at styrke dig til at håndtere den fastlåsthed der opstår i diskrepansen mellem gamle og nye vaner hos klienter og borgere
Du har måske brug for ekstra redskaber i dit arbejde med menneskers sundhed og vaneændring, eller ønsker at supplere din faglige kunnen, så du kan håndtere flere spændende opgaver.
MODULER
MODUL 1
Konflikter i forandringsprocesser
Du præsenteres for konfliktpyramiden og de tre forskellige konfliktområder som påvirker sundheden. Vi lægger her særligt vægt på de mellemmenneskelige-konflikter samt system-konflikter
Du vil blive undervist i, hvad forandring betyder og hvad vi som fagprofessionelle kan forvente i en forandringsproces. Herunder går vi i dybden med emnerne motivation, ambivalens, tilbagefald og nyorientering.
MODUL 2
Individet i konflikt
Du bliver undervist i kortlægning af de konflikter, man på individplan støder på, når man kæmper med usund livsstil, overvægt eller undervægt.
Her beskæftiger vi os særligt med læringen om identiteter, narrativer, overbevisninger, værdier og følelsernes anatomi.
Du bliver i stand til at arbejde med de konfliktende følelser, der kan føre til følelsesmæssig spisning og usunde vaner.
MODUL 3
Konflikter i tilknytning og egenomsorg
Du vil blive undervist i sammenhængen mellem egenomsorg og KRAMS faktorerne.
Du vil lære, hvad der blokerer for evnen til at drage egenomsorg, og hvordan du kan arbejde med blokeringerne, for at kunne at tage sundere valg i hverdagen.
Du præsenteres for tilknytningsteori som en forståelsesramme for, hvordan usunde spisemønstre bliver grundlagt og vedligeholdt.
MODUL 4
Coaching i et sundhedsfagligt perspektiv
Her undervises du i coaching som det bærende element for at sætte alle værktøjer og redskaber i spil fra kurset
Du bliver introduceret til det coachende mindset og vores coaching matrix, der giver dig en tydelig ramme omkring forløb og sessioner med dine brugere, borgere, klienter eller patienter.
PRAKTISK INFORMATION
ECTS POINT & EKSAMEN
Coaching og Konflikthåndtering er et akademifag på 10 ECTS-point hentet fra akademiuddannelsen (AU) i Ledelse. Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en disposition og et praktisk produkt. Coaching og konflikthåndtering er på landsdækkende og regionale positivlister.
TID, STED OG TILMELDING
Uddannelsen afvikles via fjernundervisning online, så du kan være med uanset, hvor du bor i landet. Alle dage er fra kl. 9.00 - 15.00. Vi starter d. 26. april 2023 og seks uger frem, inklusiv eksamen. Mellem undervisningsgangene skal der afsættes tid til opgaver, selvstudium og gruppearbejde.
ONLINE UNDERVISNING
Vi har mange års positiv erfaring med at undervise vores studerende online. Med en onlineuddannelse kan du nemt modtage LIVE undervisning hjemme fra din egen computer. Vi har tilrettelagt undervisningen sådan, at du får samme kvalitet, indhold, fællesskab og sjæl, som når man mødes fysisk på en uddannelse.
Bliv uddannet i coaching og konflikthåndtering, uanset hvor i landet ud bor. Om du bor i Aarhus, Odense, Aalborg eller København kan du forfølge din drøm om at lære at coache og arbejde med trivsel og sundhed. Og så enda uden, at du skal bruge hverken penge og tid på transport.
“Jeg var med på onlineversionen, og må indrømme, at jeg var spændt på, hvordan det var at uddanne sig online. Jeg håbede, at undervisningen kunne formidles ordentligt. Hvad hvis, jeg følte mig alene i processen bag computeren, og hvad gjorde jeg, hvis jeg havde spørgsmål til undervisningen?
Men tanken om at skulle være så mange dage væk hjemmefra, virkede uoverskueligt, og jeg hoppede ud i det.
Jeg har ikke fortrudt én eneste gang. Sikke en rejse – og så hjemme fra mit eget kontor.
Online formatet fungerede bare super godt. Både undervisere og trænere gjorde meget ud af at variere undervisningen, så jeg ikke sad og blev træt og døsede hen. Det virtuelle undervisningsrum var et rigtig trygt og rummeligt rum med rig mulighed for at stille spørgsmål både i løbet af undervisningsdagene og imellem modulerne til underviserne.
Uddannelsen har udviklet mig personligt, og professionelt har jeg fået en masse brugbare og effektive redskaber, som jeg allerede er i gang med at implementere i min virksomhed. ”
DATOER FOR HOLDSTART
26. april 2023
12. september 2023
8. november 2023
Klik på linket, og få alle datoer for de fire moduler og for eksamen.
ADGANGSKRAV
Kriterierne for at blive optaget på uddannelsen er, at du har minimum to års erhvervserfaring samt én af følgende:
• En relevant erhvervsuddannelse
• En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
• En gymnasial uddannelse
• En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående.
Sådan tilmelder du dig…
For at du kan blive optaget på Coaching og Konflikthåndtering for Ledige, skal du aftale forløbet med din A-kasse eller dit jobcenter.
Kurset er på positivlisterne (uddannelseskode: 8221), og du kan enten søge dit jobcenter eller din A-kasse for at få mulighed for at deltage.
De to års erhvervsrelevant uddannelse, skal være relateret til ledelse f.eks. i form af koordinerende eller relateret til ledelsesmæssige udfordringer, men der er ikke et krav om, at du skal have ledelseserfaring. Du skal have erhvervserfaring svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse, men det kan bestå af flere jobs på deltid over en længere periode, fritidsjob, ulønnet beskæftigelse (f.eks. fodboldtræner) mv. tæller også med.
Hvis du ikke opfylder ovenstående krav, kan du muligvis få adgang til uddannelsen igennem en realkompetencevurdering. Her vurderes det, om du på anden vis har opnået kompetencer, som svarer til adgangskravene. Det kan være igennem erhvervsarbejde, kurser, dele af uddannelse mv.
Der er ansøgningsfrist en uge inden kursusstart. DESUDEN skal du også sende dit seneste eksamensbevis og CV til info@madmentoruddannelsen.dk
Dit eksamensbevis og CV vil efter en indledende screening blive videresendt til Cph Business Academy, der endeligt vurderer, om du kan optages på Coaching og Konflikthåndtering.
Kurset udbydes i samarbejde med Cphbusiness og Incento
OM MADMENTORUDDANNELSEN
Madmentoruddannelsen har eksisteret siden 2016. Vi tilbyder uddannelser i coaching, sundhedspsykologi og sundhedsterapi samt interne virksomhedsforløb. www.mariesteenberger.dk
OM CPHBUSINESS
Cphbusiness er Danmarks største erhvervsakademi. Uddannelsesforløbet udbydes i samarbejde med Cphbusiness under lov om åben uddannelse. Cphbusiness har udbudsretten på Akademiuddannelsen (AU) i Ledelse, hvor faget ’Coaching og Konflikthåndtering’ er et valgfag. www.cphbusiness.dk
OM INCENTO
Incento er et fællesskab af konsulenter, coaches og ledelsesrådgivere. Incento har siden 2006 leveret kursusydelser til både virksomheder og offentlige organisationer. www.incento.com



Undervisere
Nadja Vienberg
Klinisk diætist og underviser.
Marie Steenberger
Direktør for Madmentoruddannelsen, underviser og ernæringsterapeut.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om
Vi sidder klar til at hjælpe dig. Udfyld venligst kontaktformularen.
info@madmentoruddannelsen.dk
+45 26220204