Podcast med Marie

 

Lyt til episoderne på din foretrukne platform

DET BLINDE PUNKT

Alle mennesker har et blindt punkt. Men hvad med alle dem der hjælper os med vores blinde punkter, når det kommer til sundhed, vægt og spisning? Nu vil jeg høre om deres blinde punkter! Jeg vil gerne vide, hvad de har lært af det livsændrende øjeblik, det kan være, pludselig at opdage det blinde punkt. Sammen bliver vi klogere på psykologiens blinde punkter også hos de mennesker, som søger hjælp hos eksperterne. 

Et blindt punkt er det punkt, hvor vi ikke kan se os selv og vores adfærd. Og når vi opdager det, har det tit en livsændrende karakter over sig. Lidt ligesom en blind vinkel, kan vi køre ret galt i livet, hvis ikke vi får øje på det, der er lige ved siden af os.

  • Podcasten Det Blinde Punkt, henvender sig til os, både klienter og professionelle, der på den ene eller den anden måde har oplevet, at adfærdsændringer er sværere end “bare at tage sig sammen”. Ved hjælp af samtalen med eksperterne, viser jeg det menneskelige ansigt hos de “kloge uopnåelige” eksperter. Jeg er nysgerrig på, hvad eksperterne har lært af livet og de livsændrende øjeblikke. Hvad var det, de ikke så dengang? Hvad var det, de ikke ville se? Hvad var det, de havde glemt eller fortrængt? Og hvad skete der, da de opdagede deres blinde punkt?

    Viden kan man læse og studere sig til. Mens visdom kun kan erfares i livets skole. I podcasten giver eksperterne både deres viden og visdom videre. Jeg håber, at du som lytter vil opdage, at vi alle kan forbinde os på et fælles medmenneskeligt plan. Dér, hvor ingen er forkerte. Dér, hvor alle kan fejle og lære. Dér, hvor vi anerkender, at vi aldrig stopper med at lære. Heller ikke eksperterne. Det er det, der er målet for Det Blinde Punkt.

Eller lyt med her …

Episode 38

Kan man livsstile sig til en god overgangsalder? - med hormonekspert Sally Walker

  • I dag skal vi tale om overgangsalderen. Den tabuiserede og mystiske fase, som halvdelen af jordens befolkning gennemgår, men som alt, alt for få kvinder (og mænd) ved nok om eller deler med hinanden, og i stedet går alene med og lider.

    Det gode budskab er, at du ikke behøver at bide tænderne sammen og "stå igennem det".

    For med den rette viden, er der meget du selv kan gøre for at få det godt.

    Derfor ønsker jeg med denne episode at være lige netop den stemme, som du (og din mand) kan bruge, når du begynder at mærke, at din krop, sind og søvn opfører sig anderledes, end det gjorde f.eks. i dine 30'ere. Og hæng på lidt endnu, hvis du endnu ikke er fyldt fyrre. Dine hormonelle forandringer kan nemlig godt starte allerede nu. Hvis du altså kender symptomerne. 

    Jeg har inviteret fysioterapeut og hormonekspert Sally Walker i Det blinde punkt. Sally er 68 år og derfor i postmenofasen. I dag deler hun ud af sin store viden om overgangsalderen. Og det MÅ du ikke gå glip af. For din sundheds skyld.  

    I episoden kommer vi bl.a. ind på:

    • Forskellen på de 3 faser i overgangsalderen: Perimenofasen, overgangsalderen og postmenofasen

    • Hvad er hormoner, og hvad sker der i kvindekroppen, når hun nærmer sig overgangsalderen?

    • Hvilke symptomer skal man være opmærksom på? (Der er mange flere, end du tror)

    • Hvorfor lagrer kvinder mere fedt på kroppen i overgangsalderen? 

    • Hvordan taler man med lægen, så man kan få den hjælp, der er nødvendig for at sikre et godt helbred resten af livet?

    • Hvad er hesteøstrogen, kunstige hormoner og bioidentiske hormoner? Og er de farlige?

    • Hvad siger studierne?

    • Kan man livsstile sig til en god overgangsalder?

    • Hvad har leverens sundhed og overgangsalder med hinanden at gøre?

    • Hvorfor er vi mennesker det eneste pattedyr, udover hvalen, der går i overgangsalder?

    • Er der en mening med galskaben?

    Om Sally Walker

    Sally har en Master of science i ernæringsmedicin og biokemi, og er certificeret funktionel hormonterapeut.

    Sally er oprindelig uddannet fysioterapeut, og har uddannet sig indefor traditionel kinesisk medicin og akupunktur.

    Sally hjælper til dagligt kvinder og mænd over 50 år med hormon-ubalancer, gennem personlige konsultationer, kurser, uddannelser, bøger og kostvejledning. 

    Sally er englænder og bosat på Lanzarote, men har boet det meste af sit voksne liv i Danmark.

    Find Sally her:

    https://sally-walker.com/en/home/ 

 

Episode 37

Spiritual bypassing er som at tage metafysisk valium - med skyggeekspert Pernille Melsted.

  • Denne episode handler om spiritual bypassing. Hvad er det, tænker du nok?

    Det er kort og godt, når man bruger spirituelle idéer eller praksisser til at undgå ubehagelige følelser eller ubearbejdede sår fra barndommen.

    Således er spiritual bypassing, som at smøre vaseline på linsen: Virkeligheden tilsløres i blind tolerance eller passiv agressivitet, som en bekvem måde at undgå at forholde sig til det svære og det, der skal tages ansvar for.

    I værste fald, får vi ikke passet godt nok på os selv, sat de grænser, der skal sættes eller ændret de vaner, der er skadende for os, når vi fortaber os i spiritual bypassing.

    Spiritual bypassing kan lyde:

    “Alt er lys og kærlighed”

    “Alt er godt”

    “Det er op til Gud, Universet eller karma”

    “Der er en mening med alt”

    “Der er en gave i alt”

    “Vrede er en lav frekvens”

    “Du tiltrækker det, du tænker”


    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er spiritual bypassing?

    • Hvad er forskellen på spiritual bypassing og spiritualitet?

    • Hvorfor er det en fordel at kende forskel?

    • Hvad er det store kollektive blinde punkt i spiritual bypassing?

    • Pleaseradfærd, blind medfølelse og passiv agression: Hvor skal man selv starte, hvis man gerne vil ændre sit bypass mønster?

    • Hvad kan du gøre eller sige, hvis du er tæt på én, der bypassser virkeligheden?

    • Har Pernille Melsted selv kæmpet med spiritual bypassing?

    Om Pernille Melsted

    Pernille Melsted er forfatter og aktuel med bogen: Den vigtige vrede fra forlaget Gyldendal. Hun er skyggeekspert og uddannet hos Debbie Ford. Til dagligt hjælper hun mennesker med at træne sund vredeshåndtering med skyggearbejde og gennem uddannelsen: Anger Facilitator uddannelsen.

    Pernille er også med i Det blinde punkt i episode 11: Hvis du ikke håndterer din vrede, vil den håndtere dig.

    Find Pernille her:
    https://pernillemelsted.com/

 

Episode 36

Skammen ved at gå i terapi - med psykolog Mia Lichtenstein

  • I 2020 gik 77.000 danskere til psykolog med tilskud fra det offentlige. Det totale antal af danskere, der går i terapi (med og uden tilskud) må altså være langt højere end 77.000.

    Mange kæmper med skam over at have brug for terapi. Særligt, hvis de har utrygge tilknytningsmønstre med sig i rygsækken.

    De kan komme til at tænke:

    • Burde jeg ikke kunne klare det selv?

    • Jeg er da ikke så dårlig, at jeg skal til psykolog, Madmentor, coach etc.

    • Hvad tænker min terapeut ikke, når jeg fortæller om mine inderste følelser og tanker?

    • Jeg er også håbløs - måske jeg alligevel bare skal aflyse den tid…

    Men skal du skamme dig over at søge hjælp?

    I værste fald kan skam forhindre dig i at række ud efter hjælp. Og det kan have nogle helt andre alvorlige konsekvenser, som f.eks. ensomhed, misbrug og spiseforstyrrelser.

    Dette er én at de vigtigste samtaler om terapi, jeg har lavet længe. Og med psykolog Mia Lichtenstein i Det blinde punkt, er det blevet en super vigtig, og ekstrem relevant, samtale vi har om dette ubelyste emne.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er skam i terapilokalet?

    • Hvorfor kan man skamme sig over at gå i terapi?

    • Hvad er det vi skammer os over?

    • Hvad har utryg tilknytning og skam i terapilokalet med hinanden at gøre?

    • Hvordan opdager terapeuter, coaches, Madmentorer skammen hos klienten?

    • Hvad kan vi professionelle gøre for at støtte klienten bedst, når vi opdager skammen?

    • Gode spørgsmål, du kan stille din klient, når klienten skammer sig

    • Har Mia selv skammet sig over at søge hjælp?

    • Hvad skammede hun sig over?

    • Hvad er det blinde punkt, vi skal turde se, for at kunne søge den hjælp, vi fortjener?

    Om Mia Lichtenstein

    Mia Lichtenstein er autoriseret psykolog og er specialist i psykoterapi. Hun er ph.d. og professor og har især specialiseret sig i forskning og behandling af træningsafhængighed, anoreksi, bulimi og tvangsoverspisninger.

    Derudover er Mia forfatter til tre bøger: ´Med kroppen som gidsel´, ´Besat af træning - når sund motion bliver til skadelig afhængighed´ og ´Find Træningsbalancen´.

    Find Mia her:

    https://mialic.dk/

 

Episode 35

Industrierne udnytter vores instinkter, så vi ikke kan bruge vores viljestyrke og fornuft - med forfatter og forsker Nicklas Brendborg

  • I dag skal vi tale om vaner. Men først kan du tænke over dette spørgsmål næste gang, du har svært at lade chokoladen ligge i skuffen eller hellere vil spise take away end hjemmelavet mad (og får dårlig samvittighed):

    Er du i virkeligheden bare et uskyldigt offer i en stor kapitalistisk maskine?

    Svaret får du måske i dagens episode. Jeg har nemlig inviteret forfatter og forsker Nicklas Brendborg ind i De blinde punkt i dag.

    Nicklas er forfatteren bag bestselleren "Gopler ældes baglæns" der i dag er oversat til 29 sprog. Han er aktuel med opfølgeren "Vanedyr", som vi skal tale om i dag.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er et Vanedyr?

    • Hvorfor har Nicklas skrevet en opfølger på hans bestseller "Gopler ældes baglæns"?

    • Hvad har de store industrier som fødevare-, porno- og techindustrien tilfælles?

    • Hvad er superstimuli, og hvorfor er de svære at modstå?

    • Hvad er det for en psykologisk svaghed, som vi mennesker har, som industrien udnytter?

    • Hvad er det blinde punkt, som Nicklas brænder for, at vi alle opdager?

    • Hvad er den sværeste vane for Nicklas at give slip på?

    • Hvad gør Nicklas for at holde sig selv i ørerne hver dag?

    Om Nicklas Brendborg:

    Nicklas er uddannet indenfor molekylær biologi og laver nu phd på Rigshospitalet hos Trygfondens Center for Aktiv Sundhed. Han er anerkendt som et af de mest lovende forskningstalenter inden for biomedicin. Bl.a. af Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program.

    Nicklas er forfatter til bl.a. "Vanedyr" og “Gopler ældes baglæns”, der i dag er udgivet på 29 sprog.

    Du kan finde Nicklas Brendborg her: https://www.nicklasbrendborg.dk/

 

Episode 34

Jo mere jeg fordyber mig i vand, jo mere er der en magisk verden, der åbner sig - med vandforsker Nikolaj Sorgenfrei Blom

  • Har vi blinde punkter der ligger foran os? Nogle vi ikke har set. Og som når vi ser dem, kan de måske være et vendepunkt for menneskeheden?

    Kan det blinde punkt være vand?

    Du og jeg ved godt, at vand er sundt og fundamentet for alt liv. Men er der mere til vand? Er vand nøglen til mange af de globale kriser, vi ser i dag f.eks. sundhedskrisen og miljøkrisen?

    Er der helt basale ting ved vand, som vi endnu ikke kender og forstår?

    Det skal vi tale om i dagens episode.

    Jeg har inviteret DNA forsker og vandforsker Nikolaj Blom i Det blinde punkt i dag.

    I denne afsindigt spændende episode, kommer vi ind på:

    • Hvorfor er vand sundt?

    • Hvad vendte op og ned på, hvad Nikolaj som forsker, vidste om vand?

    • Hvad er det fremtidige blinde punkt, som Nikolaj er igang med at bevise?

    • Hvorfor bruger store firmaer som Tivoli, Haldor Topsøe og Wagamama vand til at optimere deres produktionsapparat? Og hvorfor taler de ikke højt om det?

    • Hvad har Nikolaj, HC Ørsted og HC Andersen tilfælles?

    • Hvordan kan noget så simpelt som vand have potentialet til at kurere komplekse sygdomme og hjælpe på klimakrisen?

    • Hvad kan du og jeg lære af Nikolajs opdagelser om vand?

    Om Nikolaj Sorgenfrei Blom

    Nikolaj forsker i vand, og vands elektriske egenskaber. Han er oprindelig biokemiker, DNA-forsker og phd i bioteknologi

    Nikolaj har været seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet i mange år.

    Derudover var han med på Galathea 3- ekspeditionen i 2006 - 2007, der er en jordomsejlende forskningsekspedition med det formål, at styrke dansk forskning.

    Find Nikolaj Sorgenfrei Blom her:

    https://the-power-of-water.webflow.io/

 

Episode 33

Jeg var sikker på, at der var noget galt med mig selv, indtil jeg var 32 år - om selvtillid og selvværd med psykolog Marie Brixtofte

  • I dag skal vi tale om selvværd og selvtillid. Du kender ordene. Men kender du også følelsen af selvværd og følelsen af selvtillid? Jeg tror mange forveksler de to begreber. Og derfor vil jeg gøre mig, og dig kære lytter, klogere på, hvad et stærkt selvværd er, hvad der skaber det, og hvad der skal til for at bevare det, når du først har fået styrket dit selvværd.

    I mit eget liv, har jeg selv været forvirret over, om det jeg troede var et højt selvværd egentlig var en høj selvtillid? Og jeg tror slet ikke, at jeg er alene her.

    Jeg har inviteret psykolog Marie Brixtofte i Det blinde punkt, for at gøre mig klogere på begreberne selvværd og selvtillid.

    Marie er vokset op i en dysfunktionel familie med en far, der var alkoholiker. Når hun ser tilbage, gav opvæksten hende en høj selvtillid, men et lavt selvværd. Hun blev dygtig til at præstere. Men kæmpede bl.a. med impostersyndrom: Angsten for at blive afsløret.

    Desuden har hun selv kæmpet misbrug af både stoffer og mad. Hvorfor har hun det, og hvori ligger linket til et lavt selvværd? Alt dette taler vi om i denne fremragende episode.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er selvværd og selvtillid, og hvordan lærer du at kende forskel?

    • Hvordan hænger et lavt selvværd og imposter symdrom sammen?

    • Hvad skaber et lavt selvværd, og hvad styrker det?

    • Hvordan hænger selvværd, selvtillid, spiseforstyrrelser og misbrug sammen?

    • Hvordan var det for Marie, at vokse op i en dysfunktionel familie med alkohol?

    • Hvad gjorde det ved hendes selvværd?

    • Hvad var Maries blinde punkt?

    • Hvordan blev det et vendepunkt for hende at opdage det blinde punkt?

    • Hvad kan vi andre lære af Maries historie?

    • De 7 selvværdsmuskler du kan træne, for at træne dit selvværd

    Om Marie Brixtofte:

    Marie er autoriseret psykolog og har en Master of science i økonomi.

    Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune, og forkvinde for Exitcirklens bestyrelse.

    Marie er forfatter til flere bøger. Hendes seneste bog udkom i 2020 og hedder “Bolsjefilosofi og andre leveråd”. D. 9. januar udkommer hun med bogen “Skærmsund” - og har tidligere fået flotte anmeldelser af bogen “Kun når det regner”, der er en selvbiografisk roman, hvor hun blandt andet fortæller sin historie om, hvordan det er at være barn af en alkoholiker. Maries far er Peter Brixtofte, tidligere borgmester i Farum. Og han kæmpede med et massivt alkoholmisbrug i hele Maries opvækst.

    Marie er gift og mor til 3 børn.

    Find Marie Brixtofte her:

    https://mariebrixtofte.dk/

 

Episode 32

Man kan ikke udelukke, at tarmmiljøet kan starte anoreksi - med professor i spiseforstyrrelser René Støving

  • Da René Støving var nyuddannet ung læge tilbage i 1993, døde en patient med svær anoreksi på den afdeling, han lige var startet på.

    Det påvirkede ham dybt, og vækkede hans store interesse for anoreksien, som en kompleks, meningsløs og uforståelig sygdom. Men også en sygdom, som man kan gøre noget ved.

    I dag står han bag et nyt studie fra et internationalt forskerhold med dansk ledelse. Et studie, der påviser, at der er en sammenhæng mellem tarmbakterier og anoreksi.

    • Men hvad viser studiet egentligt?

    • Hvori ligger sammenhængen mellem vores tarmmiljø og den svære sygdom anoreksi?

    • Hvorfor finder man først denne sammenhæng nu?

    • Hvad betyder det i forståelsen, men også i forebyggelsen og behandlingen af sygdommen?

    • Hvad var det blinde punkt? Hvad er Renés?

    • Hvad førte forskerne på sporet?

    • Hvad har forskerne lige pludselig opdaget?

    • Og sidst, men ikke mindst, hvad kan vi alle lære om måden, vi spiser på, hvis vi vil undgå risikoen for et sygdomsfremmende tarmmiljø.

    Alt dette, og meget mere, har jeg tænkt mig at blive klogere på i denne episode.

    Om René

    René er professor og overlæge på Endokrinologisk afdeling og Center for Spiseforstyrrelser ved psykiatrien i Region Syddanmark på Odense universitetshospital.

    I 30 år har han været interesseret i spiseforstyrrelser, særligt anoreksi. Han var den første professor i spiseforstyrrelser i Danmark.

    Find René Støving på linkedin her: https://www.linkedin.com/in/ren%C3%A9-klinkby-st%C3%B8ving-34568a9a/

    Link til Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/

 

Episode 31

Min krop var proppet med følelser, der ikke blev forløst - med psykoterapeut og yogalærer Sille Kløvedal

  • Afsted på Nordkaperen, et sted i Indonesien og langt ud på havet, havde Sille en ud af kroppen oplevelse, der ændrede hendes oplevelse af kroppen for altid.

    En dag kom Silles far, Troels Kløvedal, nemlig til at tabe en masse kogende kartoffelvand ud over hendes ryg. Og Sille beskriver det sådan her:

    “Jeg hopper spontant i vandet, og så hopper mit sind ud af min krop og dingler ud over Nordkaperen, 2-300 meter over havet. Dér “smuttede” jeg, fordi det gjorde for ondt at være i min krop”.

    Lyt med i denne episode, hvor Sille bl.a. fortæller, hvad den oplevelse gjorde ved hende og hendes syn på krop, sind og ånd.

    I Det blinde punkt taler vi om kroppens sprog. Ikke som i: Krops-sprog. Men som i den måde, din krop taler til dig på, fra du står op om morgenen, til du går i seng om aftenen. Måske lytter du til den? Måske hører du slet ikke?

    For kan en krop overhovedet have et sprog? Et nonverbalt sprog, som de fleste bare ikke har lært? Det er jeg sikker på, at den har. Men kender du dens ABC?

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad betyder det at lytte til kroppen?

    • Hvad er det, du lytter efter i kroppen?

    • Hvad skal der til, for at du kan lytte?

    • Hvad er kroppens sprog?

    • Hvordan kan du blive god til at skelne mellem de signaler, kroppen sender til dig?

    • Hvad skal du vide om kroppen, for at turde lytte til den?

    • Hvad er forskellen på det åndelige, fysiske, følelsesmæssige og det mentale legeme?

    • Og hvordan kan du lære at skelne mellem dem?

    • Hvad var Silles blinde punkt?

    Om Sille:

    Sille Kløvedal er uddannet EFT terapeut fra EFT instituttet. Hun er yogalærer og meditationslærer og har studeret tibetansk buddhisme i Nepal. Sille har sin egen praksis i København. Sille underviser i krop og bevidsthed på Madmentoruddannelsen.

    Find Sille her: https://silleklovedal.dk/

 

Episode 30

Jeg slog først op med min indre kritiker, da jeg fik en ny kæreste, der hed selvomsorg - med skilsmisseterapeut Lykke Rix

  • I denne episode skal vi tale om den indre kritiker. Den lille stemme der hvisker kritiske ting i dit øre, som ingen andre end dig hører. Ting, som du aldrig ville sige til andre mennesker. Især ikke dem du elsker.

    Siger din indre kritiker noget i retning af:

    Du skal være tyndere, smukkere og sundere og stærkere

    Du skal elske din krop, som den er

    Du skal hvile mere i dig selv

    Du skal være mere selvudviklet

    Du skal være klogere, end du er

    Du skal være bedre til at sætte grænser

    Du skal tjene flere penge

    Du er en fiasko

    Du er ikke lykkes

    Du må kæmpe mere

    Du er ikke god nok

    Du er skør

    Du er værdiløs

    Så er det måske tid til at blive skilt - ikke fra en relation til et menneske, du ikke længere elsker - men fra relationen til din indre kritiker.

    For gør du ikke det, kan den styre dig langt væk fra det liv, du så brændende ønsker. Og i særdeleshed væk fra den sundhed, du har brugt bunkevis af tid og penge på at opnå. Men stadig kæmper med.

    Jeg har inviteret kloge og super kompetente skilsmissecoach Lykke Rix i Det blinde punkt, for at tale med mig om den indre kritiker. Både hendes egen, og den hun møder hos sine klienter i sin skilsmisse praksis.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er en indre kritiker egentlig?

    • Hvorfor har vi alle sammen en indre kritiker - er det fordi vi ikke elsker os selv?

    • Hvad har det af konsekvenser for din sundhed og livsstil, når du kapres af kritikeren?

    • Hvordan opdager du din indre kritiker

    • Hvordan slår du op med din indre kritiker, og kan man overhovedet det?

    • Hvad skal der til for at blive skilt fra den hårde stemme?

    • Hvad siger Lykkes egen indre kritiker? Hvad var Lykkes blinde punkt, som fastholdt hende i den indre kritik?

    • Hvad opdagede hun, der gjorde det lettere at blive skilt fra den?

    Om Lykke:

    Lykke Rix er uddannet mastercoach og desuden skilsmissecoach fra USA, og har taget flere kurser på Center for Familieudvikling i par-terapi og skilsmisse.

    Lykkes hjerte brænder for at hjælpe både par og individer med den “indre” skilsmisse. Det gør hun bl.a. gennem personlige sessioner, retreats og i skilsmissegrupper.

    Lykke er værtinde på podcasten Følsom, som i denne sæson handler om skilsmisse.Udover skilsmisseterapeut er Lykke også underviser og facilitator i både virksomheder og på Sofia Mannings coachuddannelse.

    Lykke er Cand. mag. i medievidenskab.

    Find Lykke her: https://lykkerix.dk/

 

Episode 29

Tilgivelse styrker din evne til at modstå sygdomme - med parterapeut Ulla Inge Thomsen

  • Ulla Hinge Thomsen stjal engang en ekskærestes cykel i vrede, og smed den i havnen. Det føltes godt lige i øjeblikket. Men det ramte hende i nakken som en boomerang af anger. Der var ingen vej udenom: Hun måtte igang med det svære arbejde i at tilgive ham.

    Nag er som bekendt at drikke gift og håbe, at andre dør af det. Og lige netop derfor er tilgivelse super interessant, fordi det simpelthen er sundt for helbredet at tilgive.

    Men hvorfor er det så svært at tilgive andre, der har gjort os ondt?

    Hvorfor er det så svært at tilgive os selv, når vi har gjort andre ondt?

    Kan vi tilgive livet, når det gør allermest ondt?

    Det er nogle af de spørgsmål, som jeg stiller Ulla i dagens episode.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvorfor skrev Ulla en bog om tilgivelse?

    • Hvor i Ullas liv, har hun selv haft brug for at tilgive?

    • Hvad var Ullas blinde punkt, som da hun opdagede det, gjorde det muligt for hende at tilgive sine forældre?

    • Hvorfor er der cancerklinikker i USA, der arbejder med tilgivelse i behandlingen af cancer?

    • Hvad sker der med helbredet, når vi ikke tilgiver?

    • Kan man tilgive en krænker, man ikke kender?

    • Hvad blokerer for tilgivelse?

    • Er der noget eller nogen, man ikke kan, eller skal, tilgive?

    • Kan man tilgive det utilgivelige?

    Om Ulla Hinge Thomsen

    Ulla Hinge Thomsen er forfatter til bogen TILGIVELSE - Sådan kommer du videre.

    Hun er uddannet journalist og står bag flere udgivelser. Bl.a. bestselleren Særlig sensitiv.

    I dag arbejder Ulla som parterapeut og sexolog og er uddannet fra Løvendahls Akademi.

    Find Ulla her:

    https://www.ullahingethomsen.dk/

 

Episode 28

Jeg opdagede, at ADHD kunne føre til overspisning og overvægt - med læge og psykiater Anne Philipsen

  • Har du ofte en meget overtræt hjerne?

    Har du tit svært ved at finde ro?

    Kører dine tanker på 10 spor fremfor 1 eller 2?

    Er du modsat andre helt rolig, når du skal holde et foredrag for 300 mennesker, men er ved at gå til i uro og rastløshed, når du skal til familiemiddag med svigerfamilien?

    Har du overspisninger og svært ved at kontrollere din madtrang?

    Kan du svare JA til de første 5 spørgsmål, har du måske en ubehandlet ADHD. Kan du også svare JA til det sidste, er ADHD måske forklaringen på din vægtøgning og overspisninger.

    Jeg har GLÆDET mig til at udkomme med denne episode. For den er SÅ vigtig. Jeg taler nemlig med psykiater og læge Anne Philipsen, der er specialiseret i ADHD og én af de få i Danmark der ved mest om sammenhængen mellem ADHD og spiseforstyrrelser.

    Anne gør mig og dig klogere på, hvad symptomerne på ADHD er: Hvorfor medicin er vigtig, men ikke kan stå alene? Hvordan du kan vende din ADHD til en superkraft, en skaberkraft og en unik menneskelig egenskab, der er helt utrolig vigtig at besidde blandt mennesker uden ADHD? Det finder du ud af, i denne episode.

    Og så finder du ud af, hvorfor folk med ADHD også ofte har overspisninger eller andre former for misbrug.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er de tre kernesymptomer på ADHD?

    • Hvorfor er det, at de største kunstnere vi kender til, har (haft) ADHD?

    • Hvorfor har hver fjerde indsat i fængsler ADHD?

    • Hvorfor er forekomsten af ADHD tredoblet indenfor de sidste 10 år?

    • Hvorfor har folk med ADHD overspisninger?

    • Hvilken funktion tjener maden for en ADHD hjerne?

    • Hvordan behandler man ADHD?

    • Udover medicin, hvad kan du selv gøre, hvis du har ADHD (og overspisninger)?

    • Hvad var Annes blinde punkt, dengang hun startede som psykiater?

    Link til Anne Philipsen: https://www.privatpsykiaterne.dk/

 

Episode 27

Nogle slanke giver sig selv større credit, end den de i virkeligheden skal have - med fedmeforsker Jens Lund

  • I dagens episode, skal vi tale om, hvorfor nogle mennesker taber sig lettere end andre. Hvorfor nogle tager hurtigere på end andre - og hvorfor vægttab er meget mere komplekst end bare at tage sig sammen.

    Jens Lund ville have læst idræt, men endte som fedmeforsker. Og det kan vi alle være glade for. For til dagligt forsker Jens i, hvorfor nogle mennesker forbliver tynde, mens andre tager på, selvom begge typer lever i et fedmefremmende samfund.

    Jeg har en super spændende og meget oplysende snak om alle de nuancer, der hører til overvægt, vægttab og naturlig tyndhed. Som lytter kommer du med helt ind i laboritoriet hos Jens, og får et sjældent indblik i, hvordan livet som fedmeforsker ser ud.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Kan man svede kalorier ud igennem huden?

    • Kan miljøet din mormor voksede op i påvirke din vægt og sundhed i dag?

    • Hvorfor tager nogle lettere på end andre?

    • Hvorfor har nogle sværere ved at tabe sig end andre?

    • Hvad er naturlig tyndhed?

    • Hvad er de biologiske, de genetiske, de epigenetiske forklaringer og forklaringer fra f.eks. psykologisk- og opvækstforskning på kropsvægt?

    • Hvad var Jens´ blinde punkt, og hvilken opdagelse gjorde han sig i sin fedmeforskning, der ændrede Jens´ tilgang til sin egen krop og sundhed?

    • Hvad har vi som mennesker kontrol over, og hvad ligger udenfor vores kontrol, når det handler om kropsstørrelse og kropsbredde? - Og hvordan kan du spille dine kort klogt, så du får mest ud af den hånd, du er blevet tildelt fra fødslen?

    • Hvor håber Jens, at vi er om 30 år indenfor vægttabsbehandling og sundhedsformidling?

    • Hvordan arbejder jeg individuelt med mine klienter med de nyeste resultater indenfor fedmeforskning?

    Fedmeforsker Jens Lund er uddannet i human biologi fra Københavns universitet. Jens er Ph.d. og forsker i energibalance og kropsvægt.

    Du kan følge Jens Lund på hans Facebookside: Adipocæn og på Instagram Jens Lund

 

Episode 26

Vi var vildt gode til at tale om det, men det hjalp ikke på vores lyst og seksualitet - med parterapeut Frej Prahl

  • Du var single, du havde alt den tid i verden til at passe godt på dig selv. Du kunne træne flere gange om ugen, og ingen skulle bestemme, hvad du skulle spise til aftensmad. Og så mødte du din kæreste…

    Din alenetid blev erstattet af tosomhed og flere timers intime samtaler om dig, mig og os. Træningen fortsatte, men mere på lagenerne end i træningscenteret. Hvor I før brugte aftenerne på at nusse hinandens fødder og tale i timevis, falder I nu trætte om på sofaen med slik og chokolade. Og pludselig ser du dig selv i spejlet, og det er som om, at singlekroppen er erstattet med en krop, som du ikke rigtig kender mere.

    Hvad skete der lige?

    Jeg har inviteret parterapeut Frej Prahl i Det blinde punkt for at tale med mig om de forskellige faser i et parforhold. Vi er begge eksperter i Tv programmet Fede forhold på DR1 i år og har arbejdet parallelt med de tre medvirkende pars parforhold og sundhed.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvordan scorede Frej sin kæreste, som i dag er hans kone?

    • Hvad skete der med forfængeligheden, sundheden, intimiteten og seksualiteten, da de gik ind i den "trygge" fase af deres parforhold?

    • Hvad var Frejs blinde punkt, i de seksualitetsudfordringer de selv kæmpede med?

    • Hvad hjalp Frej og hans kone til at få lysten tilbage i soveværelset?

    • Hvordan kan tantra supplere almindelig parterapi, ifølge Frej?

    • Hvilke tre niveauer skal du kende til, hvis jeres seksualitet og intimitet er forsvundet?

    • Hvordan kan parterapi afhjælpe overspisning, følelsesmæssig spisning og (mad)afhængigheder?

    • Hvad er Frejs egen guilty pleasure?

    • Hvorfor kan restriktive slankekure føre til flere problemer og mere stress, og hvorfor er fleksibel spisning vejen til dine indre ressourcer, der skal bruges til at tage fat om roden til din manglende sundhed og haltende parforhold?

    Frej Prahl er autoriseret psykolog og specialiseret parterapeut. Han er forfatter til flere bøger om parforhold og seksualitet og ejer efteruddannelsen GRO, en uddannelse for terapeuter. Frej har podcasten Familiepsykologi. Og så er han fast ekspert på Tv programmet Fede forhold på Dr1.

    Du finder Frej her: https://www.frejprahl.dk/

 

Episode 25

Utryg tilknytning er et overset problem, der kan føre til alvorlige spiseforstyrrelser - med professor Mia Lichtenstein

  • I dag skal vi tale om tilknytningsmønstre, og hvorfor det kan være tryggere at knytte sig til mad og træning, end at knytte sig til mennesker.

    Episoden er til dig, der har oplevet, at mad kan føles trygt og omsorgsfuldt. Til dig, der har erfaret, at træning kan tage rastløsheden væk og erstatte den med ro og en følelse af at høre til.

    Og den er til dig, der har et spisemønster, hvor kontrol og sult er en måde at håndtere et følelsesmæssigt kaos indeni.

    Er du sundhedsprofessionel og arbejder med overspisning og underspisning, sundhed eller træning, afhængigheder eller andre destruktive adfærdsmønstre, så vil denne episode lære dig noget helt essentielt om relationen mellem behandler og klient, og hvordan du bedst støtter din klient ud af sit ødelæggende afhængighedsmønster.

    Måske er du bare nysgerrig på tilknytningsmønstre, og vil gerne lære mere om dig selv og andre i relationer. Så lyt med. Du vil blive meget klogere.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er tilknytningsmønstre, og hvad er tryg og utryg tilknytning?

    • Hvordan hænger utryg tilknytning sammen med spise- og træningsforstyrrelser?

    • Hvordan kan mad og træning være en erstatning for trygge relationer?

    • Hvordan spotter vi utrygge tilknytningsmønstre hos vores klienter?

    • Hvad er vores rolle som behandler, når en klient er utryg tilknyttet til mennesker og trygt tilknyttet til mad og træning?

    • Hvordan hjælper vi med at sætte klienten fri fra sine destruktive spise- og træningsmønstre?

    • Hvad var Mias blinde punkt som behandler af spiseforstyrrelser?

    • Hvordan ændrede det hendes måde at arbejde på som psykolog, da hun så sit eget blinde punkt?

    Mia Lichtenstein er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Hun er ph.d. og professor og har især specialiseret sig i forskning og behandling af træningsafhængighed, anoreksi, bulimi og tvangsoverspisninger.

    I dag arbejder hun på Syddansk Universitet og er bogaktuel med bogen: Med kroppen som gidsel - Slip fri af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed gennem trygge relationer

 

Episode 24

De færreste af os har lært, hvad en god kærlighedsrelation er - med parterapeut Katrine Axholm

  • At relationer og sundhed hænger uløseligt sammen, er et af de største blinde punkter i sundhedsdebatten. Uden gode, sunde og stærke relationer - ingen sundhed.

    Helt dybt, dybt inde i ethvert menneske, som jeg møder i min praksis, og som kæmper med spiseforstyrrelser, kontrol, overspisninger og underspisninger, gemmer sig et brud i en relation - enten til sig selv eller til en anden. Derfor kan vi ikke komme uden om at tale om relationer, når vi taler om hverken mental eller fysisk sundhed.

    Det blinde punkt i dag handler derfor om de gode relationer, om de svære, om hvornår nok er nok og om den vigtigste kærlighedsrelation af alle: Nemlig kærligheden til os selv.

    Jeg har inviteret min kære kollega og knald dygtige Katrine Axholm i det blinde punkt for at tale med mig om kærligheden og relationerne. Katrine er parterapeut og har med sine egne ord: “Øvet mig på at være i relationer de sidste 25 år”. Katrine er gift med Morten, som hun har været sammen med i en evighed på 34 år. Hvilket jeg synes er en bedrift i sig selv.

    Men kan en parterapeut også selv kæmpe i relationerne?

    Hvad var Katrines blinde punkt, der var vigtigt for hende at opdage, for at kunne forblive gift med Morten?

    Vi undersøger sammen:

    • Hvornår er en relation værd at kæmpe for?

    • Hvornår er den værd at forlade?

    • Hvad skaber en god relation - og hvad skader en relation?

    • -Hvad er kærlighed, og kan den bære alt?

    • Hvad er selvkærlighed i en relation?

    NB: Relationerne gælder både parforhold, ven- og venindeskaber og familierelationer.

    Du kan finde Katrine Axholm her: https://www.axholm.dk/

 

Episode 23

Man kan ikke overbruge empati, men man kan miste sig selv - med specialist i selfcompassion Helle Laursen

  • Empatitræthed, omsorgstræthed eller relationskvalme er begreber der alle dækker over, at mennesker der arbejder med at hjælpe andre, og glemmer at passe på sig selv, kan bliver syge af det.

    Det er især indenfor sundhedsområdet, at vi brænder ud. Især læger, terapeuter, psykologer, pædagoger, mentorer, coaches er i farezonen.

    Men også forældre, der er overvældede og stressede i forælderskabet, kan udvikle “allergi” overfor sine egne børn og blive empatitrætte.

    Jeg har inviteret én af de største kompetencer på selfcompassion området i Danmark i Det blinde punkt - nemlig Helle Laursen.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er empatitræthed?

    • Hvad skaber empatitræthed?

    • Hvorfor er der nogen der udvikler empatitræthed, mens andre ikke gør?

    • Kan man være for empatisk?

    • Hvad er modgiften til empatitræthed?

    • Hvad er mindful selfcompassion (MSC)?

    • Hvad er forskellen på empati og compassion?

    • Tre spørgsmål du kan stille dig selv, for at blive mere selvmedfølende og undgå empatitræthed

    • Har Helle selv oplevet af være empatitræt i sit eget liv?

    • Hvilke konsekvenser havde det for Helle?

    • Hvad var Helles blinde punkt?

    Helle Laursen er Cand.mag. fra Aarhus Universitet. Certificeret underviser i MSC-programmet i USA, hvor hun også underviser for Center for MSC som Teachers Trainer og Supervisor for dem der ønsker at undervise i MSC kurset i udlandet og i Danmark.

    Du kan finde Helle her:

    https://nordic-compassion.dk/om-helle-laursen/

 

Episode 22

Jeg tabte mig 50 kilo - men kom ikke hen til det liv, jeg drømte om - med psykolog og Madmentor Janne Philipsen

  • Janne tabte sig 50 kilo, og drømte om, at livet blev lettere, samtidig med at kroppen blev lettere. Det blev livet ikke. Tværtimod udviklede hun et forstyrret forhold til mad og træning, fordi hun var så bange for at miste det, der var lykkedes for hende. Nemlig vægttabet.

    I dag har hun madro og kropsro og en stabil vægt. Men hvad var det, der ændrede Jannes forhold til mad? Hvad var det, hun pludselig opdagede, der holdt hendes vægt stabil? Hvad var hendes blinde punkt? Og da hun opdagede det, hvordan gjorde det Janne til en god psykolog og Madmentor, der i dag hjælper andre på deres vægttabsrejse mod mere madro og kropsro.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad drømte Janne om, at der var på den anden side af de 50 kilos vægttab?

    • Hvad var det ved Jannes vægttab, der forstyrrede hendes spisning?

    • Hvordan var psykologistudiet med til at fastholde Janne i den forstyrrede spisning?

    • Hvad opdagede Janne, der forhindrede hende i at opnå det hun gik og drømte om?

    • Hvad gav Janne madro og kropro og frihed?

    • Hvad er acceptance and commitment therapy? Og hvordan kan terapiretningen være en hjælp til følelsesmæssig spisning, overspisning, kropsro og madro?

    Janne Philipsen er psykolog, personlig træner og Madmentor. Janne underviser på Madmentoruddannelsen i ACT (acceptence and commitment therapy). Du kan finde Janne lige her: https://jannephilipsen.dk/

 

Episode 21

Sundhed for mig er at leve et simpelt liv - med buddhistisk lærer Marie Kronquist

  • Marie Kronquist er gæst i Det blinde punkt i denne episode. Marie er buddhistisk lærer, og har de sidste 15 år hjulpet, ikke bare sig selv med at leve et simpelt liv, hun har også hjulpet tusindvis af mennesker med at være tilstede i nuet - her iblandt mange topledere rundt omkring i de store danske virksomheder.

    Sammen med Marie vil jeg undersøge, om det er sundt at leve i nuet. Jeg er nysgerrig på, hvordan Marie anskuer sundhed - og hvad sundhed i det hele taget er for en buddhist. Hvordan ser Maries egen sundhed ud? Og er hun egentlig nonne eller 'munk-inde'?

    Det undersøger jeg i det blinde punkt i denne episode.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er sundhed for Marie Kronquist?

    • Har Marie nogensinde kæmpet med sundheden?

    • Har Marie et blindt punkt - dér, hvor hun ikke kan se sig selv og sin adfærd?

    • Hvorfor er der så mange af os der tilsyneladende har alt, men stadig er mellemtilfredse i livet?

    • Hvad vil det sige 'at leve et vågent liv' og 'være et rent menneske'?

    • Hvad kan buddhismen lære os om sundhed og mental trivsel?

    • Kan Marie selv godt blive fanget i dramatanker eller spise matadormix, selvom hun praktiserer nuet hver dag?

    • Hvorfor åbnede Marie Sanghaen - et moderne buddhistisk fællesskab i København?

    Link:
    https://mariekronquist.dk/
    https://sanghaen.dk/

 

Episode 20

Jeg straffede mig selv med sex og mad - med sexolog Mille Eigaard Andersen

  • Milles anoreksi startede allerede i gymnasiet – ovenpå et overgreb, som hun aldrig fik talt højt om. Senere påvirkede anoreksien Milles seksualitet i en grad, hvor det gik ud over nydelsen, lysten og nærværet med mænd.

    I dag hjælper hun andre med at nyde seksualiteten og livet – for som Mille siger: Når du lærer at nyde, er det også dér, at friheden begynder.

    Men hvor kommer nydelsen, kroppen, hengivelsen ind i billedet, når kroppen sulter og skriger efter mad? Og hvordan finder man tilbage til en sund og nydelsesfuld seksualitet, hvis den har været helt afviklet pga. udviklingen af en spiseforstyrrelse.

    Dette er et super underbelyst emne - både indenfor sundhedsarbejde og terapiarbejde med forstyrret spisning. Og det synes jeg faktisk er et stort samfundsmæssigt blindt punkt.

    For seksualitet er et slags termometer for vores sundhedstilstand. Den gode seksualitet – det at blive set, rørt ved, knuset, kysset og krammet – afhjælper smerter og giver tryghed, livsmod og styrke til at klare udfordringer som sygdom eller stress.

    Omvendt kan seksuel mistrivsel medføre stress og en mere usund levevis. Men hvordan kan det så være, at seksualitet og sundhed ikke fylder mere i folkesundhedsarbejdet?

    Sexolog og forfatter Mille Eigaard Andersen er gæst i Det blinde punkt i denne episode. Mille er bogaktuel med bogen “Spiseforstyrrelse og seksualitet”, hvor hun giver skrivepennen til 15 tidligere spiseforstyrrede kvinder, der alle fortæller om spiseforstyrrelsen - men med et særlig twist på: Nemlig seksualiteten.

    Mille har selv lidt i mange år af en alvorlig anoreksi.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad var Milles egen historie ind i anoreksien?

    • Hvordan påvirkede anoreksien Milles seksualitet og hendes forhold til mænd?

    • Hvad var Milles seksuelle blinde punkt, der gjorde at hun ikke nød sin egen krop og seksualitet?

    • Hvad opdagede Mille, der blev et vendepunkt for hende – og indgangen til nydelse og lyst

    • Hvad har seksualitet og selvskade med hinanden at gøre?

    • Hvordan træner man nydelse og kontakten til kroppen, når man har været helt afskåret fra kroppen i mange år?

    • Hvor starter du?

    • Hvor startede Mille?

    Du finder Mille lige her: https://ihdumille.dk/

 

Episode 19

Det var min modstand mod angsten der forkrøblede mit liv - ikke angsten i sig selv - med yogalærer Simon Krohn

  • På en længere yogatur til Indien får Simon Krohn en såkaldt kundalinirejsning. Det bliver startskuddet til galopperende daglige angstanfald, der forkrøbler Simons hverdag i 8 måneder.

    Lyt med - for jeg har inviteret den utroligt indsigtsfulde og dedikerede yogalære i Det blinde punkt for at tale med mig om angst og vejen igennem panikanfaldende.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvordan en kundalinirejsning udløste daglige angstanfald og stor bevidsthedsudvidelse

    • Hvordan angsten forkrøblede Simons liv i 8 måneder

    • Hvad der hjalp Simon ud af angsten

    • Hvad var Simons blinde punkt?

    • Hvorfor modstand mod angst kan skabe overspisning eller underspisning og andre afhængigheder

    • Hvordan du opdager modstanden og overgiver dig til angsten

    • Hvordan du kan bruge yogaen til at træne tilstedeværelsen i livets kaos.

    Simon er i min verden the master of yoga. En ægte dansk yogi. Simon har boet og studeret yoga og yogafilosofi i Indien, Australien og USA og har desuden efteruddannet sig i kropsterapi. Han er certificeret som E-RYT 500 hos Yoga Alliance. Og er iøvrigt cand.mag. i filosofi med speciale i indisk filosofi. 

    Simon er forfatter til to bøger om yoga og vejrtrækning. Og holder jævnligt foredrag rundt om i landet. Simon laver workshops og leder sin egen yogauddannelse. 

 

Episode 18

Teenage pigekroppen: Overgangen fra pige til kvinde (del 2)- med psykoterapeut Christina Bendix og Emily Esmaili

  • Det med idealerne kan vi stikke skråt op. Idealer er nemlig uopnåelige, fordi de er foranderlige.

    Men ved vi det, når vi er 13 år, og sammenligner os selv med hele verden på de sociale medier eller i venindegruppen? Nej vel? Det gjorde i hvert fald hverken Mollie eller Emi, vores døtre. Eller jeg selv eller min gæst Christina Bendix.

    I denne anden del om teenagekroppen, skal vi tale med Christinas datter Emi. Emi er 21 år og derfor “på den anden side” af at være teenager. Hun kan nu se tilbage på, og reflektere over, hvordan den svære overgang var for hende.

    Christina og jeg tager efterfølgende en ærlig mor-snak om, hvordan det er at høre vores døtre fortælle*.

    Hvad kan vi lære af vores døtre om de vigtige overgange i livet? Hvordan kan deres ord gøre os til bedre terapeuter?

    Vi taler også om, hvordan det var for os selv i puberteten. Hvilke kropskritiske tanker fyldte dengang? Hvordan blev vi mødt i vores følelsesliv hjemmefra?

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvordan husker Emi, at hendes selvbevidsthed ændrede sig, da hendes krop ændrede sig?

    • Hvordan målte hun sig med tidens kropsideal?

    • Hvad sker der med et ungt menneske, når hun sammenligner sig med hele verden på de sociale medier?

    • Hvad gjorde det for Emi´s kropsopfattelse?

    • Hvad ville Emi´s fremtids-jeg sige til sit 13 årige-jeg, med de erfaringer, hun har gjort sig i dag

    • Hvordan var det for Christina at høre Emi fortælle om de svære selvkritiske år i Emi´s liv?

    • Hvad var Christinas blinde punkt, der gjorde det sårbart for hende at tale med sin datter dengang

    • Hvad kan vi to mødre lære af vores to døtre?

    • Hvad viser de os om de store overgange i livet?

    • Hvordan blev jeg selv mødt i mit følelsesliv, da jeg var 13 år?

    • Hvordan var det for mig, at min krop udviklede sig hurtigt i puberteten?

    • Hvordan påvirkede tidens meget tynde ideal min kropsopfattelse? - hvordan påvirkede det min spisning til det værre?

    Christina Bendix er psykoterapeut og klinisk diætist og mor til Emily (Emi)

    *I episode 15, kan du høre samtalen med min datter Mollie på 13 år.

 

Episode 17

Var jeg bare en faglig joke? Da anoreksien flyttede ind - med Læge Kari Løvendahl Mogstad

  • Hånden på hjertet. Bare mit barn ikke får anoreksi. Den dødeligste psykiatriske sygdom hos piger og unge kvinder.

    Dagens episode rører mig dybt. Kari min gode kollega fra Norge er med i dagens afsnit. Kari er læge og er en livlig debattør i Norge. Og hun har arbejdet i mange år, med blandt andet patienter med spiseforstyrreler. Men selvom hun er en erfaren læge, var hun på bar bund, da hendes egen datter Selma fik anoreksi.

    Med hendes egne ord, så manglede hun viden om ALT, om hvordan det er at være mor til en datter, der hellere vil være faretruende tynd end rask.

    Hvordan er det at være mor, søster, far eller bror til et familiemedlem, der bliver tyndere og tyndere, mere og mere bleg og som spiser så lidt, at der ikke er overskud til skole, venner eller fritidsinteresser?

    Hvordan kan man dag ud og dag ind holde ud, at skulle være vogter for ens datter, og sørge for, at hun spiser præcis det hun skal, når hun ikke har lyst?

    Hvordan håndterer man skammen, sorgen, panikken og magtesløsheden, når anoreksien flytter ind i familien?

    Det har jeg flere gange spurgt mig selv om. Og det spørger jeg Kari om, som deler så ærligt og sårbart og stærkt ud af sin egen og Selmas historie med anoreksien.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad var de små tegn, der var starten på sygdommen?

    • Hvad var det Kari og hendes mand ikke så?

    • Hvad var Karis blinde punkt?

    • Hvad måtte Kari tro på, for at opdage sit eget blive punkt?

    • Hvordan ændrede det Selmas behandling, da hun opdagede det blinde punkt?

    • Hvordan var det for Kari, familien og parforholdet, da anoreksien flyttede ind?

    • Hvordan var det, at arbejde som læge, og have en syg datter samtidig?

    • Hvordan var det for Selma?

    • Hvad skal du som forælder turde forstå, for at opdage at din datter er på vej ind i anoreksien

    • Hvad gjorde familien helt konkret, for at hjælpe Selma til at spise?

    • Hvordan blev Selma rask?

    Kari Løvendahl Mogstad er læge og mor til 5 børn. Kari bor i Norge, og hun er en brændende debattør, når det gælder kropsopfattelse og “generation perfekt”, som hun kalder den unge generation. En generation, der skal præstere på alle parametre døgnet rundt - også kropsmæssigt. Kari har undervist på min uddannelsen i sundhedspsykologi: Madmentoruddannelsen.

    Og så er hun forfatter til bogen “Kroppsklemma” (kropspres). Hun er bogaktuel med bogen “Vår vei ut” (Vores vej ud) der er en ærlig og stærk fortælling Kari og sin datter om anoreksi.

    Du kan købe Karis bog "Vor vei ut!" her: https://www.norli.no/boker/dokumentar-og-fakta/familie-og-helse/medisin-og-sykdom/var-vei-ut

 

Episode 16

Mit blinde punkt var mit følelsesliv - med mandecoach Mikkel Braginsky

  • I dagens episode i Det blinde punkt skal vi tale om mænd. Og jeg lover, at det ikke bliver kedeligt!

    For jeg vil flere spadestik dybere end blot at tale om mænds sundhed. For hvad er egentlig grunden til, at den generelle mand er dårligere end kvinden til at gå til lægen, dør tidligere og er mere ensom end kvinden?


    Det har jeg sat mig for at undersøge. Og selvfølgelig med en mand. Enda en meget klog en af slagsen. 


    Jeg har inviteret Mikkel Braginsky ind i Det blinde punkt for at gøre mig klogere på mænd. Mikkel har selv været helt på bunden efter en skilsmisse, hvor han måtte redefinere sig selv som mand.

    
Sammen undersøger vi Mikkels eget blinde punkt, der var medvirkende til hans skilsmisse. Og det er der kommet en åben, ærlig og ikke mindst inspirerende snak ud af om mænd, kvinder, sårbarhed, sundhed, parforhold, kriser og skilsmisse.


    Mikkel er mandeekspert og coach med fokus på mænd - og parforhold. Han er forfatter til bogen "Hankøn - manden der har alt, undtagen et følelsesliv" og står bag podcasten Hankøn, hvor han har dybe samtaler med mænd.

    Så lyt godt efter, hvis du har en mand, en kæreste, en far, en ven, en mandlig kollega eller en søn.

    Der er guld at hente i dagens episode.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad sendte Mikkel ud i en stor livsomvæltende krise

    • Hvad formåede han ikke som mand i sit ægteskab

    • Hvad var hans blinde punkt

    • Hvad lærte han af skilsmissen, som ændrede hans liv, han karriere og hans relatione

    • Hvorfor har mænd det så svært ved at være i
 kontakt med sårbarhed

    • Hvad mister manden, når han ikke kan det

    • Hvilke konsekvenser har det for mænds sundhed

    • Hvordan arbejder Mikkel med mænds følelsesliv

    • Hvad kan vi kvinder gøre i et parforhold, så vi
 oplever større forbundethed med vores mand

    • Hvad kan manden gøre.

 

Episode 15

Teenage pigekroppen: Overgangen fra pige til kvinde - med psykoterapeut Christina Bendix og Mollie Steenberger

  • Denne episode handler om teenage pigekroppen. Jeg vil tale om den helt særlige overgang det er, når ens datter går fra at være et barn med en barnekrop til at blive en ung kvindekrop med bryster, lår, baller og fedt på kroppen.

    Jeg har selv en datter, der i dag er 13 år, og jeg har de sidste to år været vidne til, hvordan hendes krop har udviklet sig med stor fart. I dag har hun en helt anden krop, end hun havde for to år siden. Og jeg er nysgerrig på, hvordan det har været for hende at ændre sig så meget, så hurtigt.

    Hvordan var det for hende, at hendes krop ændrede sig fra at være tynd og drenget til at blive kvindelig og med former? Hvilke tanker om den overgang optog hende? Hvad taler hun med sine veninder om? Hvem sammenligner de sig med? Hvordan påvirker sammenligningen deres selvopfattelse? Og ikke mindst, hvordan påvirker det måden at spise på? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg gerne vil undersøge sammen med hende.

    Derfor jeg i dag inviteret min egen datter Mollie med i Det blinde punkt, så hun kan gøre dig om mig klogere på, hvad der sker i teenagehjernen og kroppen, når denne vigtige overgang indtræder. Mit håb er, at du som lytter, der måske selv er forælder til en datter i forandring, kan blive klogere på, hvordan du bedst hjælper din datter, så den kropslige forandring bliver så nem som muligt.

    Udover Mollie har jeg inviteret psykoterapeut og diætist Christina Bendix med i det blinde punkt for at tale med mig om, hvad der sker med de unge piger og deres kroppe i teenageårene, så vi som forældre kan hjælpe vores døtre bedst, uden at forstyrre deres kropsbillede, selvopfattelse eller spisemønstre.

    For jeg oplever at mange forældre bekymrer sig om den eksplosive udvikling pige barnekroppen går igennem i de år. Pludselig bekymrer de sig om datterens stigende vægt. De bliver bange for, om deres datter bliver tyk, nu hun også har en større appetit og er mere doven end før. Og de sætter hende måske på en slankekur eller pludselig restriktioner i portionerne derhjemme omkring spisebordet.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvordan var det for Mollie, at hendes krop ændrede sig

    • Hvilke tanker gjorde hun sig om kroppen, da den gik fra at være pige til ung kvinde

    • Hvad taler hun med sine veninder om, når det gælder krop og sundhed

    • Hvem sammenligner de sig med, som påvirker deres kropsbillede

    • Mollies do´s and dont´s til forældre, der er bange for, at deres datter bliver tyk

    • Hvad skal forældre vide om kroppen i den alder ifølge Christina Bendix

    • Hvorfor er det vigtigt, at vores døtre tager på

    • Hvad risikerer vi forældre, når vi taler negativt om vægtøgning, og positivt om sundhed

    • Hvorfor skal vi forældre lade være med at sige: "Ej du er ligesom du skal være skat”, hvis vores døtre spørger os, om de er for tykke

    • Hvordan kan vi som forældre bedst støtte vores døtre i den fine overgang det er, at udvikle en teenagekrop

    • Hvordan har det været for Christina at være mor til en teenagedatter

    • Hvad var Christinas eget blinde punkt som mor

 

Episode 14

Min mors død gav mig kropsglæden tilbage - med Fysioterapeut og Madmentor Linda Lloyd Hughes

  • I dag skal vi tale om døden som motivation til mere kropsaccept og kropsglæde. Jeg vil undersøge, hvad døden kan lære dig og mig om at leve vores liv bedst med den krop, vi har. For livet er for kort til kropshad. Er det ikke?

    Alligevel er kropshad noget der optager utrolig mange af os. Mange af os bruger både meget tid og mange penge på at ændre på kroppen, for at opnå mere kropsglæde og kropsaccept. Mange bruger et helt liv på det - endda uden nå i mål med kropsaccept. Er det så spild af liv? JA det mener jeg, at det er.

    Fysioterapeut og Madmentor Linda Lloyd Hughes er gæst i Det blinde punkt. Linda har mistet sin mor i 2020, og har en stærk og sårbar fortælling om lige netop da døden ramte, og hvordan den blev et spejl på, hvordan hun levede sit liv og anskuede sin krop på.

    I dag hjælper Linda sine klienter med at opnå mere kropsaccept og mere kropsglæde gennem sit arbejde. For du behøver ikke at miste, for at kunne ændre dit liv. Du skal bare have den rigtige hjælp.

    I episoden kommer vi ind på:

    • At Linda selv har kæmpet med kropskritik og ønsket om vægttab, selvom hun var tynd

    • Hvordan tyndhedsidealet har påvirket Lindas selvbillede og valg af uddannelse

    • Hvad der skete med Lindas store kropsfokus da hun startede på fysioterapiuddannelsen

    • Hvad der var Lindas blinde punkt, der fastholdt hende i manglende kropsaccept

    • Hvordan Lindas mors kræftsygdom, og senere død, blev et vendepunkt for Linda

    • Hvad Linda opdagede undervejs, der vendte op og ned på livsanskuelsen, sin egen kropsopfattelse og dermed hendes måde at arbejde på som fysioterapeut og Madmentor

    • Hvad Buddhismen siger om døden som motivation for at leve livet

    • Hvad vi kan lære af døden, om hvordan vi vil leve vores liv

    • Hvad er dødstesten? Og hvad kan du bruge den til?

    • Hvordan arbejder Linda i dag med sine klienters kropsopfattelse

    • 8 måder, du som lytter kan arbejde med for at opnå mere kropsaccept og kropskærlighed

    • Få Lindas egen selvkærlige måde at håndtere kropskritik på, når den dukker op.

    Linda er uddannet fysioterapeut, kostvejleder, vane- og overspisningscoach og Madmentor fra min uddannelse - Madmentoruddannelsen. I dag studerer hun til en kandidat i sundhedsfremme og psykologi på Roskilde universitet. Derudover underviser hun fysioterapistuderende på professionshøjskolen Absalon samtidig med, at hun driver sin egen virksomhed, hvor hun arbejder med mennesker, der kæmper med forstyrret spisning og negativ kropsopfattelse.

 

Episode 13

Jeg fandt ud af, hvorfor min krop var en modspiller i stedet for en medspiller – med ernæringsekspert Umahro Cadogan

  • Da Umahro var kun 19 år gammel, blev han så syg, at han tabte sig 40 kilo. Inden han blev syg ville han være musiker, men hans sygdom vendte op og ned på, hvad han ville med sit liv. Umahro spiste sig nemlig rask, og i dag hjælper han andre mennesker med deres sundhed.

    Sammen med Umahro vil jeg undersøge, om man kan spise sig hen til det punkt, hvor hverken en FOR sund livsstil eller en FOR usund livsstil gør en syg? Og hvad skal der til?

    Vi skal tale om, om man kan spise sig rask. Om man kan gå fra at være syg til at blive rask, kun ved hjælp af maden. Og om man kan bruge mad som medicin. Det handler episoden om i dag i Det blinde punkt.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad var Umahros eget blinde punkt på krops- og madområdet?

    • Hvad opdagede han der gjorde, at han kunne spise sig fra at være syg til at blive rask?

    • Hvad er Functional Medicin?

    • Hvordan finder man den fine balance i KRAMSS rådene (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Søvn og Stress) uden at det bliver forstyrret?

    • Hvordan undgår Umahro i sit arbejde, at blive endnu en kostretning i bunken af kostretninger?

    • Hvordan hjælper han kroppen til at blive en medspiller og ikke en modspiller? – og øger chancerne for, at de nye gode vaner holder hele livet igennem

    • Hvordan har samfundet ændret sig de sidste 20 år, og hvad gør det ved folks sundhedsvaner?

    • Hvilke ”nye” behandlingsmetoder skal vi som professionelle kende til, for at vi bedst kan hjælpe mennesker i den tid vi lever i i dag, med de udfordringer vi ser?

    Umahro er ekspert i Functional Medicine, ernæring og sundhed. Han er efteruddannet hos, og har undervist for, The Institute For Functional Medicine i USA og været tilknyttet kandidatgraden i Nutrition and Functional Medicine på University of Western States i Portland. Umahro har været vært i tv programmet “Kan man spise sig rask?” på TV2 og skrevet mange bestseller sundheds- og kogebøger. Han står desuden bag sin egen sundhedsrådgiver uddannelse.

 

Episode 12

Musik gør det dejligt at være i min krop – om musikterapi til spiseforstyrrelser med Natasja Matthé

  • De allerfleste mennesker er forstyrret i deres spisning og i deres forhold til mad og krop i en eller anden grad. Men for nogle udvikler den forstyrrede spisning sig til alvorlige behandlingskrævende spiseforstyrrelser som f.eks. anoreksi og bulimi.

    Men er behandlingen vi tilbyder god nok? Virker diætbehandling, medicin og samtaler? Ord kan være helende og en hjælp til en behandling af en spiseforstyrrelse. Men ord kan også spænde ben, være for svære og forværre.

    Så hvad gør man, når det talte sprog bliver for svært. Hvad gør man, når ord slipper op. Når der bare er kaos indeni, men facaden udenpå er perfekt? Og syg?

    Folk der kæmper med en spiseforstyrrelse er ikke altid i stand til tale om det, der foregår i tankerne og følelserne. Måske har de aldrig lært det. Måske er de så kognitivt svækkede af underernæring og undervægt, at samtaleterapi er nyttesløst. Hvad gør man så på en psykiatriske afdeling? Hvad gør man så som samtaleterapeut? Som forældre? Det skal vi tale om i dagens episode.

    Jeg har inviteret musikterapeut Natasja Matthé i Det blinde punkt i dag, for at tale med mig om musikterapi som en behandling af spiseforstyrrelser. Natasja er uddannet cand. Mag. i musikterapi ved Aalborg universitet. Natasja henvender dig særligt til personer, hvor det verbale sprog kan være utilstrækkeligt eller vanskeligt at udtrykke sig igennem. Hun har erfaring med at arbejde med børn og unge, og unge med spiseforstyrrelserne Bulimi og Anoreksi.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er musikterapi

    • Hvordan adskiller musikterapi sig fra samtaleterapi

    • Hvordan arbejder en musikterapeut med spiseforstyrrelser

    • Hvordan kan musik være en modbevægelse til spiseforstyrrelsens forstyrrede sind og spiseadfærd

    • Hvordan kan musikterapi ordløst arbejde med temaer som eksternalisering, ambivalens, indre kritik, tvangstanker, kontrol, præstation, isolation og være en bro mellem krop og sind til klientens drømme og længsler?

    • Hvad førte Natasja ind i musikterapien?

    • Hvad var hendes eget blinde punkt, som da hun opdagede det, hjalp hende selv ud af et præstationsmønster?

 

Episode 11

Hvis du ikke håndterer din vrede, vil den håndtere dig - med skyggeekspert Pernille Melsted

  • Denne episode handler om vrede. Vi skal tale om at lukke ned for vrede f.eks. med mad. Vi skal tale om den sunde vrede og den sunde grænsesætning. Vi skal tale om den forbudte vrede, der kan føles som en altopslugende ild, der brænder alt ned på sin vej. Der kan ødelægge relationer til andre, og relationen til dig selv. Og så skal vi tale om, når vrede er både ødelæggende og transformerende på samme tid. 

    Jeg er lige dele bange og tiltrukket af vrede. Jeg både elsker og hader vrede. Både min egen og andres. Det skal vi tale om i denne episode.


    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er sund vrede?

    • Hvad er sund grænsesætning?

    • Hvad et dysfunktionelt forhold til vrede?

    • Hvorfor kan det være sårbart at vise vrede

    • Hvad får du adgang til, når du inviterer vreden ind i dit liv igen?

    • De 4 vredestyper

    • Hvordan din vrede kan hjælpe dig ud af overspisning eller kontrol af mad?

    • Hvad er Pernille Melsteds eget forhold til vrede

    • Hvad var Pernilles blinde punkt? Hvad opdagede hun pludselig, som ændrede hendes forhold til sig selv?

    Pernille Melsted er forfatter og skyggeekspert. Pernille har ledet Ford Instituttets europæiske uddannelsesprogrammer på både dansk og engelsk. I dag hjælper hun blandt andet mennesker med at træne sund vredeshåndtering med skyggearbejde gennem uddannelsen: Anger Facilitator Uddannelsen. 

 

Episode 10

Jeg skulle ikke tage mig sammen - jeg skulle tage mig af mig - med psykoterapeut Anne Hartung

  • Vi skal tale om ensomhed. Den ensomhed, der kan give et hul i maven, som kun chokolade kan fylde ud.

    Jeg har inviteret psykoterapeut og parterapeut Anne Hartung i Det blinde punkt. Anne arbejder til dagligt med sammenbragte familier.

    Vi taler om, hvad ensomhed er for en følelse, og hvorfor det føles dejligt at spise på ensomhed. Vi taler om at være ensom - alene og sammen med andre. Og vi undersøger, hvordan ensomhed kan opstå i barndommen, hvis vi lukker sider af os selv ned, for at være i en kærlig kontakt med mor og far. Vi taler om tilknytningsmønstre, og hvordan vi som voksne indgår i relationer, der kan gøre os ensomme, selvom vi er sammen med en partner.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er ensomhed?

    • Hvad skaber ensomhed?

    • Hvad har ensomhed, selvkritik og angst med hinanden at gøre?

    • Hvordan kan det være, at vi kan føle os ensomme sammen med andre?

    • Hvad kan mad gøre for os, når vi føler os ensomme?

    • Hvordan kan vi mærke ensomhed, uden at spise på ensomhed?

    • Hvordan har Annes ensomhed set ud i hendes liv?

    • Hvad var Annes blinde punkt, der gjorde hende ensom?

    • Hvad opdagede Anne, som ændrede hendes relation til dig selv og til andre?

    • Hvad er gaven ved at mærke ensomhed uden at dulme den med mad?

    • Hvad skal der til, for at komme ud af ensomhed, og hvordan kan det øge din sundhed?

 

Episode 9

Det første jeg gjorde var at tjekke, hvordan jeg så ud – med psykolog Henrik Tingleff

  • Bogaktuelle Henrik Tingleff rejser i disse dage landet rundt for at fortælle om sin nye bog: Når flokdyret fejler.
    Og selvom hans deltagelse i diverse medier handler om alt det, han som psykolog ved en masse om, så kan han ikke selv se sig fri fra at tjekke, hvordan han ser ud inden et foredrag eller på billederne til et stort interview i Berlingske Tidende - vel at mærke, før han læser artiklen. Og Henrik er ikke alene.

    Undersøgelser blandt voksne tyder på, at mere end hver tredje dansker op til 55 år er utilfreds med sin krop. Blandt de unge er det helt op til 64%, der er utilfredse med deres krop.

    Hvorfor er tallet så højt i Danmark? Vi burde da vide bedre. Burde vi ikke?

    Vi skal tale om kropsopfattelse i denne episode af Det blinde punkt.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad skaber en negativ kropsopfattelse?

    • Hvorfor kan vi ikke bare tænke godt om vores kroppe?

    • Hvordan kan det være, at vi det ene øjeblik er ok med kroppen og det næste øjeblik synes den er forkert?

    • Hvorfor tænker unge piger dårligere om deres kroppe end drenge?

    • Hvad betyder det at være et flokdyr, og hvorfor sammenligner vi os selv med andre?

    • Hvad vil det sige at være et tilhørshungrende og autoritetstro menneske, og hvad gør det ved vores kropsopfattelse?

    • Hvad er Henrik selv optaget af, når han er kritisk på sin egen krop? Hvad er jeg?

    • Hvad var Henriks blinde punkt, der fik ham rykket ud af psykologkontoret og ind i virkelighedens verden?

    • Hvad kan du selv gøre, for at få en bedre kropsopfattelse - og har prøvet alt både: Elsk dig selv øvelser, gruppeterapi, mindfulness, yoga, træning, slankekure, træning, terapi eller coaching?

 

Episode 8

Jeg kom til at vejlede folk, så overspisningerne blev forværret – med diætist Nadja Vienberg

  • I dag er overspisningsforstyrrelser blevet Nadja Vienbergs speciale – og hjertebarn. Nadja er uddannet klinisk diætist og Madmentor fra Madmentoruddannelsen.

    Lyt med, når Nadja fortæller, hvad hun lærte, der ændrede hendes måde at arbejde med overspisninger på radikalt. Hvad var Nadjas blinde punkt, dengang hun blev færdig som kostvejleder og diætist, og som da hun så det, blev vendepunktet i hendes tilgang til vægt og vægttab?

    I samtalen taler jeg med Nadja om spiseorgier, spiseanfald eller slet og ret voldsomme overspisninger. Vi taler om, når overspisningerne bliver til tvang og noget, som man ikke kan kontrollere - selvom man desperat prøver.

    Det antages at mellem 10-50% af alle dem der søger vægttab, lider af en overspisningsforstyrrelse - og eftersom hver anden voksen i dag i Danmark er overvægtig, er der mange flere, end vi går og tror, der mister kontrollen med maden.

    I samtalen kommer vi ind på:

    • Hvad er spiseforstyrrelsen BED, og hvilke tegn skal du være opmærksom på

    • Hvordan kender du forskel på almindelige overspisninger og BED – Tag testen

    • Hvad er det værste, du kan gøre, hvis du har BED – og hvad er det bedste

    • Hvad består behandlingen af, når man kæmper med BED, spiseanfald og tab af kontrol over maden

    • Kan man opnå et vægttab, når man har BED

    • Hvilke metoder arbejder professionelle behandlere som Nadja med, der adskiller sig fra almindelig sundhedsvejlending

    • Hvad er der på den anden side af en BED

 

Episode 7

Jeg pjækkede fra samtlige idrætstimer – med træningsekspert Anna Bogdanova

  • I dag arbejder Anna som ekspert i styrketræning for kvinder. I denne episode får du svar på, hvorfor Anna pjækkede fra idræt, og hvordan hun, against all ods, er blevet en af Danmarks dygtigste træningsrådgivere i styrketræning.

    Jeg kan godt løfte sløret for, at hvis Anna kan, så kan du også komme i gang med at træne. Lyt med, når Anna fortæller, hvad der var hendes blinde punkt, og hvordan det blev et vendepunkt for hendes måde at angribe træning på, da hun så sit blinde punkt.

    Anna Bogdanova er uddannet i psykologi, forandringsprocesser og læring fra CBS, og har efterfølgende videreuddannet dig indenfor træningsfysiologi, ernæringscoaching med speciale i sports- og træningsernæring, moderne smerteteori, fysiologi, bevægelsesterapi og stressrådgivning. Anna er forfatter til 4 bøger. Hun er bogaktuel med bogen Express opstrammer.

    I samtalen kommer vi ind på:

    • Hvordan en tidligere kæreste fik Anna på afveje, så hun udviklede et forstyrret forhold til træning og mad

    • Hvordan Anna kom ud af forstyrrelsen og kom på rette køl i forhold til træning

    • Hvad er styrketræning og mikrotræning og virker det?

    • Hvad er Annas bedste råd til kvinder og mænd, der har svært ved at tage sig sammen til at få trænet

    • Hvordan træner Anna i dag?

    • Kan Anna godt falde i sofafælden, og hvad gør hun for at komme op af sofaen og i gang med at træne?

 

Episode 6

What the fuck, hvad har jeg gang i?! – med psykolog Henrik Tingleff

  • Midt på den fynske motorvej med 170 km i timen og mellem to foredrag om ro og balance, går det op for psykolog Henrik Tingleff, hvor meget ude af sync han er med det, han laver. Det ændrede Henriks måde at arbejde på og ikke mindst leve på. I dag er han vært på "Det langsomme menneske" på Radio4, hvor han undersøger, om han selv kan blive et langsommere menneske.

    Henrik Tingleff er psykolog og forfatteren bag Hjernen på overarbejde og podcasten af samme navn, som han har lavet sammen med Vibeke Lunding Gregersen. Han er desuden forfatter til bogen Flokdyr, der udkommer i april 2022.

    Jeg har inviteret Henrik i Det blinde punkt til en snak om, hvorfor det er så svært at ændre vaner. Mange studier viser, at når vi er fortravlede, så tager vi mere impulsive og kortsigtede og usunde madvalg. Med andre ord, er det at bryde vaner op ad bakke, når livet leves i overhalingsbanen.

    Måske skal vi derfor stræbe efter at blive langsommere mennesker, før vi stræber efter at blive slankere eller få større muskler og spise sundere. Noget tyder på, at det først er dér vi rigtig lykkes med sundheden. Det taler jeg med Henrik om.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad er et langsomt menneske?

    • Hvad er fordelene ved at være at være langsom?

    • Hvordan gavner langsommelighed sundheden?

    • Er Henrik selv et langsomt menneske?

    • Hvad var Henriks eget blinde punkt, der gjorde, at han skiftede retning i sit arbejdsliv?

    • Kan Henrik stadig godt falde i tempofælden?

 

Episode 5

Jeg blev hvidglødende af intenst raseri over, hvor stor uretfærdighed der er i verden - med psykolog Ditte Brorson

  • Psykolog Ditte er indbegrebet af begrebet WOKE. Hun har nemlig set noget, som er et samfundsmæssigt blindt punkt! Og da hun så det, kunne hun ikke lukke øjnene igen.

    Jeg vil høre Ditte, hvordan hun arbejdede med mennesker der kæmper med restriktiv spisning og overspisninger, før hun blev WOKE og lærte om responsbaseret praksis. Hvad kæmpede hendes patienter med, hvad prøvede hun at hjælpe dem med - og hvor sad de fast. Hvor kunne hun ikke hjælpe?

    Ditte er psykolog og psykoterapeut. Hun har arbejdet mange år på Stolpegård, Ambulatorium for spiseforstyrrelser, og har derfor stor erfaring med alle former for spiseforstyrrelser.

    Nu arbejder hun i organisationen Lev Uden Vold, hvor hun både har forløb med voldsudsatte og voldsudøvende mennesker. Ditte underviser i Master Madmentor i Sundhedspsykologi på min uddannelse Madmentoruddannelsen i traumer og responsbaseret praksis.

    I episoden kommer vi ind på:

    • Hvad vil det sige at være WOKE på krops- og madområdet?

    • Hvad vækkede Ditte?

    • Hvordan kan man forstå restriktiv spisning og overspisningsanfald som en måde at opnå menneskelig værdighed på den ene side og gøre oprør mod samfundets undertrykkende patriarkalske strukturer på den anden side

    • Hvad har vold og spiseforstyrrelser med hinanden at gøre?

    • Hvad vil det sige at arbejde responsbaseret med spiseforstyrrelser og vold?

    • Hvordan kan man som nywoke finde en WOKE life balance - hvad gjorde Ditte?

 

Episode 4

Jeg har set folk, der har løbet sig selv i stykker - med Mia Lichtenstein, forsker i træningsafhængighed

  • I dag hjælper psykolog og Ph.d. Mia Lichtenstein mennesker der kæmper med træningsafhængigheder.

    Lyt med, når jeg taler med Mia om at være besat af træning, og hvilke negative konsekvenser det kan have at være afhængig af træning.

    Hør Mia fortælle, hvad hun oplevede i sit eget liv, der åbnede hendes øjne for sportens skyggeside, og hvad der var Mias eget blinde punkt. Hvad gjorde det ved hende og hendes karriere at opdage det.

    Følg med, når Mia tester mig, om jeg har en træningsafhængighed.

    Mia Lichtenstein er autoriseret psykolog og har en bachelor i idræt og sundhed. Hun er ph.d, lektor og forskningsleder og forsker i træningsafhængigheder, spiseforstyrrelser og negativ kropsopfattelse. Mia arbejder i psykiatrien og i sin egen praksis.

    Derudover er hun forfatter til to bøger: Besat af træning - når sund motion bliver til skadelig afhængighed og Find Træningsbalancen.

    I episoden taler vi om:

    • Kan man træne for meget?

    • Hvordan ved man, at man har en træningsafhængighed?

    • Hvilke negative konsekvenser kan det have at være besat af træning?

    • Hvor stort er dette problem i Danmark?

    • Kan man sammenligne det med andre afhængigheder som mad, stoffer, alkohol og sex?

    • Hvordan kommer man ud af en træningsafhængighed?

    • Hvordan finder man den sunde træningsbalance?

    • Hvad er der på den anden side af en træningsafhængighed?

 

Episode 3

Jeg ville ændre mit udseende for at føle mig værd at elske - med diætist Nadja Vienberg

  • Hør Diætist og Madmentor Nadja fortælle om brystimplantater, slankekure og overtræning og om, hvordan hun i dag hjælper mennesker med at slippe fri af slankekurshysteri, forstyrret spisning og træningsafhængigheder.

    Vi undersøger Nadjas blinde punkt i forhold til sit udseende, og hvad det betød for hendes liv og hendes karriere at opdage det.

    Nadja er Klinisk Diætist og Madmentor og forfatter til bogen Du burde ingenting.

    I episoden taler vi om:

    • Hvad er selvværd, og kan man tale om et falsk selvværd?

    • Hvad gør man, hvis man fortryder en kosmetisk operation - hvad gjorde Nadja?

    • Hvordan restriktiv spisning og tvangstræning gav kortvarig glæde, men langvarig smerte

    • Hvordan mønstre kan "skifte kanal", hvis ikke det underliggende selvværd er på plads

    • Hvordan andre kan se ens blinde punkter, når man ikke selv kan.

 

Episode 2

Jeg var slave af vægten - med sundhedsvejleder Stinne Pauls

  • Nu hjælper sundhedsvejleder Stinne børn med overvægt og deres familier. Hør med, når Stinne fortæller om sin frigørelse fra badevægtens magt, og hvordan særligt én skelsættende oplevelse ændrede hendes syn på overvægt for altid.

    Vi undersøger Stinnes blinde punkt. Hvad var det, hun ikke så i sit arbejde med vægt og børn. Hvad var opdagelsen, og hvordan ændrede den hendes arbejde?

    Stinne er sundhedsvejleder og Madmentor og arbejder til dagligt med at hjælpe børn og unge med overvægt i kommunalt familietilbud.

    I episoden taler vi om:

    • Hvad vil det sige at være slave af vægten

    • Hvordan påvirker vægtfokus forælderskabet

    • Hvad var Stinnes erfaring med børn og familie i vægttabstilbud

    • Hvor meget skal børn involveres i vægttab og vejning

    • Hvordan tager man som forælder den svære snak om vægt - og undgår at gøre barnet forkert.

 
 

Episode 1

Jeg skammede mig over at være en angst psykolog
- med psykolog Mie My Tastesen

  • Hør psykolog Mie fortælle om sin spiseforstyrrelse, angsten og den lange vej ud. Lyt med, når hun fortæller, hvad der førte til spiseforstyrrelsen Bulimi, hvordan hun fik hjælp, og hvordan angsten stadig er en del af Mies liv. Sammen undersøger vi det blinde punkt.

    Hvad var det Mie ikke så og som førte hende længere ind i spiseforstyrrelsens favntag?

    Mie arbejder i dag som psykolog og åndedrætsterapeut.

    I episoden taler vi blandt andet om:

    • Hvad angst er, og hvordan angst kan føre til spiseforstyrrelser

    • Hvad skam er, om hvordan det viste sig i Mies liv

    • Kan man have angst, og stadig være en god psykolog?

    • Hvordan Mie bruger angsten i sit arbejde og i sit liv i dag.

    Mie My Tastesen ejer Compassion House, som du kan læse mere om her: https://compassionhouse.one/

 

 Podcasts, hvor jeg er gæst

Bliv inspireret, beriget, udfordret og klogere gennem samtaler mellem mig og dygtige podcastværter

 
 

Hos: Det langsomme menneske

Emne: At spise usundt, når livet går stærkt

Af Henrik Tingleff og Radio4

Gæst: Marie Steenberger


 
 

Hos: perfekt Uperfekt

Emne: Det handler ikke om mad

Af Katrine Gisiger

Gæst: Marie Steenberger


 
 

Hos: Du burde ingenting

Emne: Den om at være Pleaserspiser

Af Nadja Vienberg

Gæst: Marie Steenberger


 
 

Hos: Du burde ingenting

Emne: Den om at være Trøstespiser

Af Nadja Vienberg

Gæst: Marie Steenberger


 
 

Hos: Du burde ingenting

Emne: Kontrolspiser, restriktiv spiser, underspiser

Af Nadja Vienberg

Gæst: Marie Steenberger


 

Hos: Kære menneske

Emne: Mad, skam og sårbarhed

Af Mie My Tastesen og Mette Odgaard Olsson

Gæst: Marie Steenberger


 

Hos: Fitness M/K FITNESS M/K

Emne: Vægttab, kultur og copingadfærd

Af Anders Nedergaard

Gæst: Marie Steenberger


 

Hos: Du burde ingenting

Emne: Om at undgå overspisninger i julemåneden

Af Nadja Vienberg

Gæst: Marie Steenberger


 

Hos: Du burde ingenting

Emne: Om polarisering mellem vægttab og kropsaccept

Af Nadja Vienberg

Gæst: Marie Steenberger


 

Hos: Perfekt udenpå, ulykkelig indeni

Emne: Perfekthedsmønstre der skaber spisemønstre.
Om mod til at stå ved sig selv

af Christina Bendix

Gæst: Marie Steenberger